Hypofosfatæmi er en elektrolytforstyrrelse karakteriseret ved lavt fosfatniveau i blodet.
Ætiologi
Hypofosfatæmi ses hos 5% indlagte patienter. Hos pt. med alkoholoverforbrug, sepsis og større traumer er forekomsten 30-50%.
Hypofosfatæmi skyldes ofte nedsat absorption i GI-kanalen, øget renal udskillelse eller translokation fra ekstracellulært til intracellulært. Ved dialyse kan der også ske tab af fosfat. Størstedelen af fosfat findes intracellulært eller i knoglerne.
Nedsat optagelse: Ses ved manglende indtag af fosfat (f.eks. ved alkoholoverforbrug), steatoré, diarre og vitamin D mangel. Det ses også ved behandling med noget medicin, herunder fosfatbindere og antacida.
Øget renal udskillelse: Ses ved primær og sekundær hyperparathyrodisme, større traumer, hyperglykæmi, vitamin D mangel, tumorinduceret osteomalaci, heriditær hypofosfatæmisk rakitis og nogle arvelige sygdomme. Det ses også ved behandling med noget medicin, herunder acetazolamid, loopdiuretika, bisfosfonater, tenofovir, i.v. jernterapi og nogle former for kemoterapi.
Translokation: Translokation ses ved refeeding syndrom, diabetisk ketoacidose, hyperosmolær hyperglykæmi, akut respiratorisk alkalose, sepsis og hungry bone syndrom.
Refeeding syndrom: Ved refeeding syndrom sker der translokation af hypofosfatæmi fra ekstracellulært til intracellulært.
Udredning & diagnostik
Hypofosfatæmi diagnosticeres ved en blodprøve, hvor man måler se-fosfat. Se-fosfat kan svinge meget naturligt, hvorfor man skal overveje mindst to blodprøver med hypofosfatæmi før man tager stilling til behandling. Det er vigtigt at være opmærksom på at se-fosfat ikke nøjagtig kan sige noget om kroppens mangel af fosfat, da en del findes intracellulært eller bundet i knogler. Grænseværdien for hypofosfatæmi er se-fosfat < 0,80 mmol/l. Referenceniveauet kan variere fra laboratorium til laboratorium. Man taler om følgende sværhedsgrader:
- Let-moderat hypofosfatæmi: Se-fosfat 0,3-0,8 mmol/l
- Svær hypofosfatæmi: Se-fosfat < 0,3 mmol/l
Symptomer: Symptomer udvikles ofte først ved se-fosfat < 0,32 mmol/l, hvorfor hypofosfatæmi oftest er asymptomatisk. Ved symptomer kan der ses irritabilitet, paræstesier, kramper, delir, koma, hjertepumpesvigt, arytmier, respirationsinsufficiens, vævshypoksi, dysfagi, ileus, knoglesmerter, muskelsvaghed, frakturer, rhabdomyolyse, hæmolyse, infektionstendens og blødningstendens.
Paraklinisk: Af blodprøver bør inkluderes Hb, leukocytter, trombocytter, Ca-fri ion, kreatinin, karbamid, PTH, 25-hydroxyvitamin D og basisk fosfatase.
Døgnurin: Hvis man ikke finder årsagen ved initiel udredning, kan man måle fosfat i døgnurin og vurdere den renale udskillelse. dU-fosfat < 100 mg tyder på manglende indtag eller optagelse i GI kanalen eller translokation, mens dU-fosfat > 100 mg tyder på øget renal udskillelse.
Behandling
Den primære behandling ved hypofosfatæmi er at fjerne den udløsende årsag. I nogle tilfælde vil man overveje substitution. Ved nyreinsufficiens skal man ofte give en mindre dosis grundet større risiko for hyperfosfatæmi. Ved samtidig hypercalcæmi skyldes det ofte primær hyperparathyrodisme, som ikke skal behandles med fosfatsubstitution grundet risiko for udfældning af nyresten.
Peroral behandling: Ofte kan man behandle med fosfatholdig kost, for eksempel mælk (33 mmol/l), cola eller faxe kondi. Ved behov for fosfattilskud kan gives fosfatmixtur 1 mmol/ml eller 0,32 mmol/ml, hvor der typisk gives 1 mmol/kg/døgn, dog maksimalt 80 mmol/døgn, fordelt over 3-4 doser pr. døgn. Man kan også give fosfattabletter á 3,2 mmol/tablet hvor der gives 2-4 tabletter 4-5 gange i døgnet. Fosfatmixtur kan gives i sonde.
Intravenøs behandling: Gives typisk kun ved se-fosfat < 0,6 mmol/ml og symptomer og under alle omstændigheder ved svær hypofosfatæmi. Der kan gives Addiphos 2 mmol/ml hvor der gives 0,25-0,50 mmol/kg som opblandes i væske (typisk isoton NaCl eller glukose). Der gives her maksimalt 50 mmol pr. døgn.
Refeeding syndrom: Ved refeeding syndrom skal man overveje substitution, hvis der er risiko for forværring. Desuden generel behandling af refeeding syndrom.
Yderligere litteratur
Guidelines
I Danmark er der af Dansk Selskab for Endokrinologi udgivet en NBV der senest er opdateret i 2017.
UpToDate har udgivet en vejledning for behandling af hypofosfatæmi, som senest er opdateret december 2023.
Interessante studier
Et RCT fra 2024 viste at p.o. fosfat var lige så god til at korrigere se-fosfat som i.v. fosfat ved patienter med mild-moderat hypofosfatæmi indlagt på intensiv.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- NBV for hypofosfatæmi (Dansk Selskab for Endokrinologi, 2017)
- Hypophosphatemia: Evaluation and treatment (UpToDate, december 2023)
- A Randomized Noninferiority Trial to Compare Enteral to Parenteral Phosphate Replacement on Biochemistry, Waste, and Environmental Impact and Healthcare Cost in Critically Ill Patients With Mild to Moderate Hypophosphatemia (Crit Care Med. 2024)
