Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura (ITP) eller Immunmedieret trombocytopeni er en form for trombocytopeni.
Ætiologi
ITP skyldes en immunmedieret destruktion af trombocytterne i bl.a. lever, milt og knoglemarv eller en immunmedieret hæmning af produktionen af trombocytterne ved megakaryocytterne i knoglemarven. Det menes at skyldes dannelse af autoantistoffer rettet mod overfladeproteiner på ttrombocytterne. Der er tale om en eksklusionsdiagnose, hvorfor andre årsager til trombocytopeni skal afklares først.
Udredning & diagnostik
ITP er en eksklusionsdiagnose, hvorfor man skal have udelukket andre årsager til trombocytopeni.
Symptomer: ITP kan være asymptomatisk, men ved svær trombocytopeni ses blå mærker og blødninger.
Behandling
Ved svær trombocytopeni overvejes at give trombocytpool iht. transfusionsgrænser. Ellers behandles typisk med steroid og evt. anden immundæmpende medicin.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.