Kolesteatom

Kolesteatomer er en tilstand, hvor der vokser keratiniserende pladeepithel medialt for trommehinden. Det er ikke en tilstand vi ser i geriatrien, og incidensen for kirurgisk behandlet kolesteatom ses da også markant faldende hos de ældre. Det ses derfor hyppigst hos børn, især i forbindelse med kronisk eller recidiverende otitis media. Tilstanden kaldes også for benædere, fordi tilstanden kan føre til knogledestruktion, som kan give alvorlige komplikationer.

Der ses markant faldende incidens for kirurgisk behandlet kolesteatom hos ældre (Kilde: DMJ)

Ætiologi

Kolesteatom opstår ved at der kommer hudceller (pladeepithel) ind i mellemøret. Man skelner mellem konginit og erhvervede (akkvisit) former. Den kongenitte form er sjælden i Danmark. Den erhvervede form kan ses ved kronisk eller recidiverende otitis media, fordi trommehinden bliver svag og ikke særlig elastisk. Når der kommer undertryk i mellemøret kan det betyde der bliver suget hudceller ind i mellemøret, som vil kunne vokse som et kolesteatom.

Selv når kolesteatom er blevet kirurgisk behandlet kan man se recidiv, hvilket enten kan skyldes at der er opstår nydannelse af kolesteatom, fordi der igen er kommet hudceller over trommehinden, eller fordi efterladt kolesteatom-væv begynder at vokse igen.

Udredning og diagnostik

Kolesteatomer udredes og behandles i ØNH regi.

Symptomer: Typiske symptomer der kan ses er intermitterende udflåd, hørenedsættelse (især konduktivt), tinnitus, svimmelhed, smerter og trykken. Ved meget fremskreden sygdom, hvor der er opstået komplikationer kan man se døvhed (anacusis) eller facialisparese. Ved længerevarende (>2 måneder) øreflåd, der ikke forsvinder ved antibiotikabehandling, skal man overveje kolesteatom.

Kliniske fund: I forbindelse med udredningen vil der udføres otomikroskopi, der kan afsløre kolesteatom. Dette kan fx. være ved at der ses en polyp i relation til trommehinden, keratiniserende epithelflager ifm. en læsion i trommehinden eller som en hvidlig skygge bag trommehinden.

Billeddiagnostik: Der kan også foretages billeddiagnostik, typisk CT og MR scanninger.

  • MR scanningen (en non-EPI-DWMRI scanning) anvendes bl.a. differentialdiagnostisk til at afsløre om der er tale om et kolesteatom eller noget andet, samt som led i kontroller for at påvise recidiv eller restvæv af kolesteatom. Detektionsgrænsen er omkring 3 mm, sensitiviteten er 91% og specificiteten er 92%.
  • CT scanninger anvendes til forberedelse til kirurgi, samt ved mistanke til destruktioner af knogler. CT kan ikke skelne mellem kolesteatom, kolesterolgranulomer, granulationsvæv, inflammeret slimhinde eller fibrose i postoperative kaviteter, og kan derfor ikke anvendes differentialdiagnostisk, men anvendes mest til at belyse de ossøse forhold.

Eksplorativ tympanotomi: I nogle tilfælde vil det være nødvendig med eksplorativ tympanotomi, hvor man ved en operation efterser mellemøret for kolesteatom-væv.

Recidiv & kontroller: Efter behandlingen vil man typisk gå til kontroller, typisk i fem år efter, også for at undersøge for muligt recidiv. Episoder med en del flåd kan være tegn til recidiv. Recidivraten er omkring 50% for børn og 20% for voksne.

Behandling

Kolesteatomer behandles i ØNH regi ved kirurgisk fjernelse af kolesteatomet.

Hvis der er øreflåd, vil man typisk behandle dette også, da det kan være inficeret med bakterier. De hyppigste bakterier der ses er Pseudomonas Aeruginosa og Bacteroides spp. Her vil man typisk vælge at give øredråber indeholdende en kombination af Ciprofloxacin og steroid, hvor man vil give 4-6 dråber x 2 dgl. i 7 dage.

Komplikationer og prognose

Kolesteatom er en alvorlig tilstand, som ubehandlet vil kunne føre til komplikationer grundet destruktion af knoglevæv. Der kan dannes en kolesteatom-induceret fistel i knoglevævet på labyrinten i det indre øre. Dette kan føre til labyrintitis, som kan vise sig ved svimmelhed, balanceproblemer og nystagmus. Man undersøger klinisk dette ved en fistelprøve, hvor man trykker gentagne gange på tragusbrusken, og danner et overtryk i øregangen, der forplanter sig til mellemøret. Her vil man forvente svimmelhed og nystagmus, hvis der er en fistel til den laterale buegang.

Labyrint-fistel dannet af kolesteatom (Kilde: Prasad et. al.)

Af andre komplikationer kan også ses høretab, perifær facialisparese, akut mastoidit, dannelse af intracerebrale abscesser, meningitis og sinustrombose. Tilstanden kan være dødelig ved intracerebral spredning.

Som følge af operationen kan der også ses komplikationer. Et af disse er skader på chorda tympani nerven, som kan give påvirket smagssans.

Yderligere litteratur

DSOHH har udgivet en guideline om mellemørekolesteatom, der senest er opdateret i 2019.

Lægehåndbogen har beskrevet tilstanden i en artikel, der senest er opdateret i 2023.

UpToDate har en artikel om kolesteatom hos voksne (opdateret 2023) og en om kolesteatom hos børn (opdateret 2022).

Det Europæiske Akademi for Otologi og Neurotologi og det Japanske Otologiske Selskab har udgivet en konsensuserklæring om kolesteatom i 2017.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

  1. Mellemørekolesteatom (DSOHH 2019)
  2. Kolesteatom (benæder) (Lægehåndbogen 2023)
  3. Chronic otitis media and cholesteatoma in adults (UpToDate 2023)
  4. Cholesteatoma in children (UpToDate 2022)
  5. Kolesteatom skal udelukkes i tilfælde af længerevarende øreflåd – Kasuistik (Ugeskrift for læger 2014)
  6. MR-diagnosticering af mellemørekolesteatom (Ugeskrift for læger 2014)
  7. Decreasing incidence rate for surgically treated middle ear cholesteatoma in Denmark 1977-2007 (DMJ 2010)
  8. Fjernelse af kolesteatom (Aleris)
  9. Jeong H, Lee DH, Shin JE, Kim CH. Positional nystagmus in middle ear cholesteatoma with labyrinthine fistula. Med Hypotheses. 2020 Nov;144:110223. doi: 10.1016/j.mehy.2020.110223. Epub 2020 Aug 28. PMID: 33254530.
  10. Prasad KC, Vyshnavi V, Abhilasha K, Anjali PK, Indu Varsha G, Prathyusha K. Labyrinthine Fistula-Our Experience at a Tertiary Hospital. Indian J Otolaryngol Head Neck Surg. 2022 Aug;74(Suppl 1):88-92. doi: 10.1007/s12070-020-01857-2. Epub 2020 Apr 17. PMID: 36032823; PMCID: PMC9411445.
  11. Yung M, Tono T, Olszewska E, Yamamoto Y, Sudhoff H, Sakagami M, Mulder J, Kojima H, İncesulu A, Trabalzini F, Özgirgin N. EAONO/JOS Joint Consensus Statements on the Definitions, Classification and Staging of Middle Ear Cholesteatoma. J Int Adv Otol. 2017 Apr;13(1):1-8. doi: 10.5152/iao.2017.3363. Epub 2017 Jan 6. PMID: 28059056.