Kronisk Pancreatitis er en fibroinflammatorisk sygdom, som er karakteriseret ved destruktion af det normale parenkym i pancreas.
Ætiologi
Incidensen er 10/100.000 og prævalensen 100/100.000. Smerter ved kronisk pancreatitis er den hyppigste årsag til indlæggelse. Der skelnes mellem primære pancreassmerter og sekundære smerter. Alkoholisme er en hyppig årsag til kronisk pancreatitis.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres udfra typisk sygehistorie, typiske fund på røntgen, UL eller ERCP samt reduceret pankreas-isoamylase, trypsin eller lipase.
Behandling
Ved smerter ved kronisk pancreatitis vælges:
- Som førstevalg Paracetamol. NSAID bør undgås grundet øget risiko for ulcus.
- Som andetvalg kan vælges tricykliske antidepressiva, gabapentin og pregabalin.
- Sidstevalg er opoider, hvor der primært vælges depotpræparater for at undgå gennembrudssmerter.
- Som anfaldsbehandling vælges hurtigtvirkende morfin, ketogan eller kodipar.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
