Levercyster

Levercyster, simple levercyster eller solitære levercyster er et væskefyldt hulrum i leveren, der omgives af kubisk epithel.

Ætiologi

Simple levercyster er den hyppigste benigne leverlæsion, efterfulgt af hæmangiomer. Ses hos 1% yngre og 8% over 60 år gammel. Ofte ses flere levercyster, og ved multiple levercyster kan man mistænke polycystisk leversygdom der er en arvelig autosomal dominant sygdom. Neoplastiske cyster er forholdsvist sjældne.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres typisk på baggrund af billeddiagnostik som tilfældigt fund.

Symptomer: Er typisk asymptomatisk. Store cyster kan dog give en tyngdefornemmelse eller smerter.

Paraklinik: Påvirker typisk ikke blodprøver.

Billeddiagnostik: Findes typisk som tilfældigt fund på UL eller CT. Ved UL ses anekkogen, tyndvægget struktur med glat afgrænsning og distal ekkoforstærkning. Ved CT ses velafgrænset, lavattenuerende læsion uden kontrastopladning.

Behandling

Kræver som regel ikke behandling, men hvis de er symptomatiske udtømmes de UL-vejledt. Kræver ikke kontroller.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *