Skip to content

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft eller cervixcancer er cancer opstået i livmoderhalsen.

Ætiologi

Livmoderhalskræft udgår oftest fra det transformationsepithel, hvor det cylinderepitel fra cervikalkanalen møder det pladeepitel, der beklæder portio. Der skelnes mellem planocellulært karcinom (75%) og adenokarcinom (20%).

Infektion med højriskotype humant papillomavirus (HPV), især HPV 16 og 18, er ansvarlig for over 95 % af tilfældene. HPV’s onkoproteiner E6 og E7 inaktiverer tumorsuppressorerne p53 og Rb, hvilket fører til ureguleret celledeling og genetisk instabilitet. Transformationen fra infektion til invasiv cancer er typisk langsom (år–årtier) og går gennem stadierne CIN 1–3 (cervikal intraepitelial neoplasi).

Andre risikofaktorer er tidlig seksuel debut og mange seksuelle partnere (øger HPV-eksponering), immunsuppression, rygning, langvarig brug af p-piller, høj paritet og manglende deltagelse i screeningsprogrammer for livsmoderhalskræft.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af en biopsi.

Symptomer: Tidlige stadier er ofte asymptomatiske. Ellers kan symptomer være kontaktblødning, intermenstruel eller postmenopausal blødning, følelse af tryk i bækkenet, udflåd, smerter i bækkenet.

Behandling

Behandlingen afhænger af sygdomsstadie, alder, fertilitetsønske og almen tilstand, og omfatter kirurgi, strålebehandling og kemoterapi.

Profylakse

I Danmark findes screeningsprogram for livmoderhalskræft hvor man tager celleskrab hver 3.-5. år afhængig af alder. Desuden findes HPV-vaccinen der kan forebygge livmoderhalskræft effektivt.

Prognose

Prognosen afhænger primært af FIGO-stadie og lymfeknudeinvolvering.

FIGO-stadium5-års overlevelse
IA>95 %
IB–IIA80–90 %
IIB–IIIB50–65 %
IVA–IVB<30 %

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: sst.dk.
Speciale: Gynækologi, Onkologi

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *