Lungeødem er en akut livstruende respirationsinsufficiens hvor der ses væskeophobning i alveolerne.
Ætiologi
Lungeødem skyldes forhøjet hydrostatisk tryk i lungekapillærerne, øget permeabilitet i lunge alveolær-kapillær membranen (non-kardiogent lungeødem) eller kardiogent lungeødem udløst af forskellige faktorer.
Der skelnes mellem højtrykslungeødem eller lavtrykslungeødem afhængig af om blodtrykket er højt eller lavt. Højtrykslungeødem er langt den hyppigste form, og har den bedste prognose. Ved et lavtrykslungeødem kan hjertets venstre side ikke yde nok til at opretholde et normalt kredsløb. Dette i modsætning til et højtrykslungeødem, hvor hjertet arbejder for meget, og løsningen er at få det til at slappe af.
Kardiogent lungeødem: De udløsende årsager til kardiogent lungeødem kan være akut taky- eller bradyarrytmi, infektion, feber, myokardieinfarkt, svær hypertension, akut aorta- eller mitralinsufficiens, øget cirkulatorisk volumen (overhydrering), øget metaboliske krav (træning eller hypertyrodisme), lungeemboli og non-compliance ift. hjertesvigtsmedicin.
Non-kardiogent lungeødem: Hyppige årsager til non-kardiogent lungeødem er traume, pneumoni, aspiration, ilttoksicitet, røgforgiftning, lungeemboli, sepsis, blodtransfusioner, pankreatit og i.v. misbrug.
Udredning & diagnostik
Højtrykslungeødem mistænkes ved akut respirationsinsufficiens og højt BT. Kan ofte bekræftes ved rtg. thorax der viser stase eller FLUS der viser interstitiel syndrom.
Symptomer: Billede af svær lufthunger, siddende op, dødsangst, takypnøisk, cyanotisk. Skummende, hvidt til blodtilblandet opspyt. Patienten er varm og våd. Symptomer forværres i liggende stilling.
Paraklinisk: Initielt vil a-gas typisk vise hypoksæmi og hypokarpni, mens det senere udvikler sig til en respiratorisk acidose.
Billeddiagnostik: Rtg. thorax vil vise stase. FLUS vil vise interstitiel syndrom og evt. pleuravæske. B-linjer forsvinder hurtigt når lungeødem behandles.
Behandling
Behandling ved højtrykslungeødem er ilt, vanddrivende medicin (typisk furosemid), nitroglycerin (spray eller drop) og morfin. Det er ofte nødvendigt at gentage vanddrivende medicin og nitroglycerin flere gange før effekt. Ellers er det vigtigt at finde den udløsende årsag og behandle denne. Hvis utilstrækkelig effekt vil der ofte være behov for NIV eller intubation.
Vanddrivende: Typisk giver man Furosemid i.v. 40-80 mg ad gangen. Vil ikke være effektivt hvis blodtryk er lavt. Man skal sikre sig at pt. kan tisse, hvorfor der ofte anlægges KAD.
Nitro: Der startes ofte med nitrospray hvor man giver 2 pust under tungen. Ved behov for nitrodrop vil man typisk blande Glycerylnitrat i isoton Glukose i.v. og give infusion med 0,2-0,4 mcg/kg/min. Reduceres i hastighed hvis SBT<110. Forsigtighed ved anvendelse af nitroglycerin ved lungeødem og aortastenose. Dette skyldes at der kan ske pludselig blodtryksfald, hvilket kan føre til lavtrykslungeødem.
Morfin: Gives især for at få pt. til at slappe af. Man giver typisk 2,5-5 mg.
Behandling af lavtrykslungeødem vil typisk være inotropika og NIV eller intubation. Denne behandling er typisk højtspecialiseret, og man vil ofte have behov for anæstasi-assistance.
Når lungeødem er behandlet, er det vigtigt at starte vedligeholdelsesbehandling, for at sikre fortsat afvanding og forebygge recidiv.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Harrisons Manual of Medicine 18th edition
