Lymfangitis

Lymfangitis er en inflammation i lymfekarrene grundet infektiøse eller ikke-infektiøse årsager distalt i lymfebanen.

Ætiologi

Opstår ofte som komplikation til distal infektion med bakterier, vira, parasitter eller svampe. Starter ofte med mikroorganismer gennem et hudsår. Den hyppigste årsag er gruppe A streptokokker. Der kan også være tale om infektion med S. aureus. Lymfangitis kan sprede sig hurtigt i løbet af timer.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles typisk ved perifer infektion eller hudskade, røde striber i huden og hævede, ømme lymfeknuder. Der kan være feber, men behøver det ikke. Der ses hyppigt udtalt lymfødem.

Billeddiagnostik: Overvej UL scanning mhp. evt. absces som årsag.

Lymfangitis efter insektbid der blev behandlet med penicillin

Behandling

Den primære behandling handler om at sanere infektionen. Overvej behandling med Pancillin 1 MIE x 3 dgl. i 7-10 dage. Ved penicillinallergi Clarithromycin 500 mg x 2 dgl. eller Clindamycin 300-600 mg x 3 i 7-10 dage. Ved absces da kirurgisk drænage.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *