Menopausale gener er betegnelsen for gener der kan opstå i forbindelse med overgangsalderen hos kvinder.
Ætiologi
Menopausen eller overgangsalderen er den periode, hvor man ikke har haft menstruation i 12 måneder. Gennemsnitsalderen for dette er 52 år. Man er heller ikke længere i stand til at kunne få børn. Årene op til menopausen kaldes perimenopausen, og her kan hormonudsving give anledning til gener hos kvinder. Årsagen til menopausen er at ovarierne ikke længere producerer så meget østrogen og progesteron.
Østrogenmanglen medfører atrofi af østrogenfølsomt væv, såsom vagina, og giver anledning til vaginal atrofi, der kan give urogenitale symptomer og højere risiko for UVI. Desuden har østrogen en beskyttende effekt på osteoporose, hvorfor østrogenmanglen kan medføre højere risiko for osteoporose.
Udredning & diagnostik
Menopausale gener konstateres ved typiske gener relateret til menopausen eller perimenopausen.
Symptomer: Typiske symptomer er hedeture, søvnforstyrrelser, inkontinens, dårlig nattesøvn, ledgener og vaginal atrofi.
Behandling
Behandlingen afhænger af symptomernes karakter, varighed, kontraindikationer og patientens præferencer. Behandling med lokal eller systemisk østrogen kan reducere gener.
Lokal behandling: Kan være plaster, spray, gel eller vaginale kapsler med østrogentilskud. Lokal behandling er ikke associeret med øget risiko for blodpropper eller brystkræft.
Systemisk østrogen: Kan være indiceret, gives nogle gange i kombination med gestagen. Man vil typisk give behandling op til 5 år. Giver mindre øget risiko for brystkræft (livstidsrisiko uden behandling 10%, med 5 års østrogen og gestagen 12%, med 5 års østrogen 10,1%). Kan også give øget risiko for blodpropper.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar