Skip to content

Mononukleose 

Mononukleose eller kyssesyge er en infektion med EBV der giver halssmerter, hævede tonsiller og lymfeknuder og feber.

Ætiologi

Mononukleose skyldes infektion med Epstein Barr virus (EBV). Virussen overføres ved kontaktsmitte og inkubationstiden kan være fra 5 dage til 7 uger. Mere end 90% af alle får på et tidspunkt i deres liv en EBV infektion. De fleste er asymptomatiske og forekommer typisk i barndommen. Piger i alderen 14-16 år og drenge 16-18 år er mest udsat for at få klinisk manifestation af mononukleose. Infektion med virussen giver livslang immunitet.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres typisk klinisk udfra symptomer samt negativ strep A test. Bekræftes med positiv test, men dette er ofte ikke nødvendigt.

Symptomer: Feber, halssmerter, hævede lymfeknuder, rødme og belægninger på tonsiller. Er ofte forudgået af periode med træthed, madlede, kulderystelser, hovedpine og sygdomsfølelse. Nogle kan have splenomegali eller hepatomegali.

Paraklinik: Diagnosen kan bekræftes med en Monospot test eller påvisning af antistoffer mod EBV. En monospot test bliver ofte først positiv 1-2 uger efter symptomdebut. Der kan også tages en blodprøve med P-Mononucleose-reaktion der er positiv ved akut infektion, men negativ ved tidligere infektion. Positiv EBV-IgM, EBV-IgG og EBV-EBNA tyder på aktiv infektion. Positiv EBV-IgG, men negativ EBV-IgM og EBV-EBNA tyder på tidligere infektion

Udvikling af IgM og IgG for EBV samt EBNA ved EBV infektion

Behandling

Symptomatisk med smertestillende, strepsils, klorhexidin mundskyld og skånekost.

Komplikationer

Tilstedeværelse af EBV i kroppen er forbundet med udvikling af lymfomer.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Citerede kilder: sundhed.dk.
Speciale: Ørenæsehals (ØNH)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *