Münchhausens syndrom er en psykiatrisk tilstand, hvor en person bevidst fremstiller eller overdramatiserer fysiske eller psykiske symptomer for at opnå opmærksomhed, sympati eller en patientrolle. Syndromet kaldes også for Sygdomsefterligning, hvilket ikke skal forveksles med hypokondri der er sygdomsangst hvor man faktisk tror man er syg.
Ætiologi
Der skelnes mellem egentlig Münchhausen syndrom, Münchhausen by proxy og Münchhausen by internet. Münchhausen syndrom er hvor man selv fremstiller symptomer, mens by proxy er hvor man fremstiller symptomer hos en anden for at få opmærksomhed. Münchhausen by proxy er typisk en forælder der fremstiller symptomer hos sit barn, for selv at få opmærksomheden ved at have et sygt barn. Münchhausen by internet er et nyere fænomen hvor man fremstiller symptomer i et internetfora.
Syndromet er navngivet efter Baron Karl Friedrich von Münchhausen, der i det 18. århundrede kom i det rusiske millitær og er kendt for sine mange fantastiske beretninger om kampe han deltog i.
Syndromet ses mest hos personer mellem 20 og 40 år. Især kvinder der arbejder i sundhedssektoren eller mænd med få familierelationer er disponerede.
Selv om der ikke er nogen specifik årsag til Münchhausen-syndromet, er risikofaktorer for sygdommen borderline eller antisociale personlighedstræk eller nag til den medicinske profession og sociale, som at have en personlig eller familiær anamnese med alvorlig sygdom eller en historie af omsorgssvigt, misbrug eller anden mishandling.
Udredning & diagnostik
Münchhausen syndrom kan være yderst vanskeligt at diagnosticere, og fører ofte til forsinket diagnostik, da det bryder med den almindelige læge-patientrelation.
Behandling
Selv om en person med Münchhausen syndrom søger aktivt behandlingen af de forskellige lidelser, han eller hun opdager, er personen ofte er uvillige til at indrømme og søge behandling for syndromet selv. Dette gør at det at behandle mennesker med syndromet er meget udfordrende, og udsigterne for en effekt er ringe.
Når behandlingen er søgt, er det første mål at ændre personens adfærd og reducere hans eller hendes misbrug eller overforbrug af medicinske ressourcer. Når dette mål er opfyldt, har behandling til formål at finde ud af eventuelle underliggende psykologiske problemer, der kan være årsag til personens adfærd.
Som med andre kunstige lidelser, er den primære behandling for syndromet psykoterapi eller samtaleterapi (en type rådgivning). Behandling fokuserer normalt på at ændre tankegang og adfærd hos den enkelte (kognitiv adfærdsterapi). Familie terapi kan også være nyttige hvor man underviser familiemedlemmer i ikke at belønne eller forstærke adfærd på den person med sygdommen.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
