Muraltrombe

En muraltrombe er en trombe der sidder på væggen af et blodkar eller i et af hjertets kamre.

Ætiologi

En muraltrombe kan både opstå i et blodkar eller i hjertet, men opstår ofte i venstre ventrikel eller descenderende aorta. I princippet kan det dog forekomme i ethvert blodkar.

Risikoen for dannelsen af en trombe kan beskrives ved Virchow’s triade: hyperkoagulopati, hæmodynamiske ændringer og endothelskade. Det ses hyppigt post AMI, hvor der er opstået hæmodynamiske ændringer som sammenholdt med endothelskade og hyperkoagulopati fører til dannelse af en muraltrombe.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres typisk udfra ekko, enten TTE eller TEE, hvor man kan erkende en muraltrombe. Det kan dog også være et tilfældigt fund på en hjerte-CT eller anden CT scanning. MR af hjertet kan mest sikkert påvise en muraltrombe.

Behandling

En muraltrombe behandles med AK-behandling mhp. at opløse tromben. Trombocythæmmere er ikke tilstrækkelig til behandling af muraltromber. Man har traditionelt set valg VKA til AK-behandling ved muraltromber, ikke DOAK. Behandlingsvarighed er mindst 3 måneder, men forlænges afhængig af kontrolekko eller ved recidiv.

Komplikation

En muraltrombe kan føre til emboli, fx. til hjernen (stroke), lungerne (lungeemboli) eller en anden del af kredsløbet.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *