Søvnapnø er en tilstand hvor der kommer pauser i vejrtrækningen under søvn og fald i iltniveauet.
Ætiologi
4% mænd og 2% kvinder i alderen 30-60 år har søvnapnø, dog menes dette at være underestimeret. Skyldes trang med plads i svælget eller næsen, så det fører til pause i vejrtrækningen. Dette fører til periodisk hypoxi og forstyrret søvnmønster. Kan skyldes overvægt, ca. halvdelen har BMI>30.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved en test i ØNH regi, typisk hvor man måler AHI, ODI og ESS. Man anvender CRM til endelig diagnose, hvor der beregnes et AHI.
Symptomer: Der ses snorken, urolig søvn, observeret apnøperioder under søvn, søvnighed om dagen, nykturi, hovedpine, koncentrationsbesvær, forvirring. Kan også være asymptomatisk.
Apnø-hypopnø indeks (AHI): AHI anvendes til gradering af søvnapnø og angiver antallet af apnøer og hypopnøer pr. time søvn. Tolkes udfra følgende:
- 0–4: Normal
- 5–14: Mild søvnapnø
- 15–29: Moderat søvnapnø
- ≥30: Svær søvnapnø
Oxygen desaturation index (ODI): ODI måler, hvor mange gange i timen SAT i blodet falder med ≥3% (eller 4%) i mindst 10 sekunder. Typisk inddeles i:
- ODI ≥5 betragtes som unormal.
- ODI 5–14: Mild
- ODI 15–29: Moderat
- ≥30: Svær
Epworth Sleepiness Scale (ESS): ESS vurderer subjektiv søvnighed i dagtimerne.
- 0–10: Normal søvnighed
- 11–14: Mild søvnighed
- 15–17: Moderat søvnighed
- 18–24: Svær søvnighed
Behandling
Kan behandles med CPAP, søvnapnøtandbøjle, positionstræning, kirurgi og livsstilsændringer.
Prognose
Søvnapnø øger risikoen for alvorlig kardiovaskulær sygdom og død.
Yderligere litteratur
Guidelines
Dansk Lungemedicinsk Selskab, Neurologisk selskab og Selskab for ØNH har udgivet en guideline omkring søvnapnø.
Statusartikler
Ugeskrift for læger har i 2025 udgivet en statusartikel om kronisk obstruktiv søvnapnø.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Sønapnø (Lægehåndbogen)
- Søvnapnø (DLS)
- Obstruktiv søvnapnø (DSOHH 2023)
- Søvnapnø (Neuro.dk 2023)
- Kronisk obstruktiv søvnapnø – Statusartikel (Ugeskrift for læger 2025)
Opdateret november 2025.

Skriv et svar