Ornitose

Ornitose eller papegøjesyge er en luftvejsinfektion der skyldes infektion med bakterien Chlamydophila psittaci. Sygdommen kaldes også for fuglesyge, psittakose, parrot fever, psittacosis eller ornithosis.

Ætiologi

Ornitose skyldes infektion med bakterien Chlamydophila psittaci. Ved nedre luftvejsinfektion giver det anledning til en atypisk pneumoni. Der ses typisk 15-30 tilfælde i Danmark hvert år.

Ornitose blev første gang beskrevet i Europa i 1879. Sygdommen er en zoonose og bakterien kan overføres fra inficerede fugle eller fjerkræ til mennesker ved tæt kontakt, hvorfor man traditionelt set også har kaldt den for papegøjesyge. Smitten sker ved inhalation af støv fra fjer eller afføring eller ved direkte kontakt med næb. Smitte mellem mennesker betragtes som yderst sjældent. Inkubationstiden er 5-14 dage.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres på baggrund af påvist bakterie i prøvemateriale. Anamnese er vigtig, da det typiske billede er personer der har papegøjer eller andre fugle eller fjerkræ.

Diagnosekode: Som diagnosekode kan vælges DA709 – Chlamydophila psittaci-infektion.

Anmeldelsespligt: Ornitose er en anmeldelsespligtig sygdom.

Symptomer: Er i de fleste tilfælde en mild sygdom, men kan give anledning til pneumoni. Kan give influenzalignende symptomer, herunder feber og tør hoste, men kan også være produktiv hoste. Man kan også få hovedpine, ledsmerter, diarre, øjenbetændelse eller udslæt.

Paraklinik: Leukocytter er ofte normale, men kan være forhøjede. CRP er typisk forhøjet. Levertal kan være forhøjet.

Mikrobiologi: Detekteres nemmest i ekspektorat, trachealsug eller BAL, hvor svælgpodning er mindre velegnet. Man kan undersøge med PCR (Chlamydia psittaci (DNA)), hvor positiv test påviser nuværende eller nylig infektion, mens negativ test ikke udelukker infektion. Man kan også undersøge for antistoffer (Ornitose (psittakose) antistof) i en blodprøve tidligt i sygdomsforløbet, som gentages efter 2-3 uger.

Behandling

Kan behandles med antibiotika, hvor man typisk vil vælge tetracykliner eller makrolider. Fx. kan man vælge Doxycyklin 100 mg x 2 i mindst 14 dage.

Yderligere litteratur

Kasuistikker

Ugeskrift for læger udgav i 2003 og 2014 en kasuistik om emnet.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *