Osteogenesis imperfecta er en arvelig bindevævssygdom, karakteriseret ved øget knogleskrøbelighed, lav knoglemasse og varierende grad af deformitet.
Ætiologi
Tilstanden skyldes primært mutationer i gener, der koder for type I-kollagen, og præsenterer sig i et spektrum fra milde til letale former. Det er som mutationer i COL1A1 eller COL1A2, der koder for henholdsvis α1- og α2-kæderne i type I-kollagen. Arvegangen er oftest autosomal dominant, men autosomal recessiv og nymutationer forekommer.
Defekt kollagensyntese fører til en reduktion i mængden af normalt kollagen (kvantitativ defekt) eller produktion af strukturelt abnormt kollagen (kvalitativ defekt). Resultatet er lav knogletæthed, mikrofrakturer og forstyrret bindevæv i sener, tænder og sclerae.
Udredning & diagnostik
Klassificeret af David Sillence i 4 typer efter klinisk præsentation (nu er der identificeret 13 subtyper af osteogenesis imperfecta).
| Type | Arvegang | Sværhedsgrad | Kliniske træk |
|---|---|---|---|
| I | AD | Mild | Hyppige frakturer, blå sclerae, normal højde |
| II | AD/AR | Letal (perinatal) | Multiple frakturer in utero, dødelig respiratorisk insufficiens |
| III | AD/AR | Svær | Progressiv deformitet, kort vækst, dentinogenesis imperfecta |
| IV | AD | Moderat | Variable frakturer og deformiteter, normal sclerae |
Symptomer: Hyppige frakturer ved minimal traume (ofte i barnealderen). Korte ekstremiteter og varierende grad af knogledeformitet. Der kan desuden ses ekstraskeletale manifestationer.
Paraklinik: Normalt Ca²⁺, fosfat og PTH; evt. let forhøjet alkalisk fosfatase under frakturheling. Genetiske tests bekræfter mutation i COL1A1/COL1A2 eller sjældnere gener.
DXA: Nedsat knoglemineraltæthed (BMD).
Billeddiagnostik: Slanke rørknogler, multiple helingszoner, “wormian bones” i kraniet.

Behandling
Behandling involverer typisk bisfosfonater, ortopædkirurgiske indgreb og rehabilitering.
Prognose
- Type I: Normal levealder og god funktionel prognose.
- Type II: Letal i perinatalperioden.
- Type III–IV: Reduceret højde, mobilitetsbegrænsning og gentagne frakturer, men forbedret livskvalitet med moderne behandling.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar