Ovariecancer eller æggestokkekræft er kræft der udgår fra ovarierne.
Ætiologi
Ovariecancer omfatter maligne tumorer udgående fra ovariernes epitel, kim- eller stromaceller, hvor epitelial ovariecancer udgør ca. 90 % af tilfældene. Medianalder er 63-65 år. Det er den 5. mest hyppige kræftform hos kvinder og mest dødelige gynækologiske cancer.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af en biopsi.
Symptomer: Sygdommen er ofte asymptomatisk i tidlige stadier og diagnosticeres derfor hyppigt i avanceret fase. Ellers kan symptomer være oppustethed, tidlig mæthedsfølelse, kvalme, bækkensmerter, trykfornemmelse, afføringsændringer, ascites. Recidiverende, vedvarende abdominale symptomer hos kvinder >50 år bør give mistanke om ovariecancer.
Paraklinik: CA-125 er forhøjet hos 80 % af patienter med epitelial ovariecancer, men uspecifik.
Billeddiagnostik: UL og CT anvendes specielt i diagnostikken.
Patologi: Biopsi anvendes til at stille den endelige diagnose. Kan tages laparoskopisk, UL-vejledt eller ved kirurgisk resektion.
Behandling
Behandling omfatter kirurgi, kemoterapi, targeteret behandling og strålebehandling.
Prognose
Prognosen afhænger af stadium ved diagnose, grad af cytoreduktion, histologisk subtype og molekylære fund (BRCA/HRD-status). FIGO I har 5 års overlevelse på 80-90%, FIGO II har 60-70%, FIGO III har 30-40% og 10-20%.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar