Portal hypertension er en tilstand med forhøjet blodtryk i portalvenen.
Ætiologi
Portalvenen er den store vene der fører blod fra mavetarmkanalen, milt og pancreas til leveren. Portal hypertension opstår når blodgennemstrømningen gennem leveren er kompromiteret, fx. grundet sygdomme i leveren som levercirrose eller hepatitis eller portalvenetrombose. Schistosomiasis (parasitter) kan også blokere leverens blodkar og give portal hypertension. Budd-Chiari syndrom kan også give portal hypertension.
Der skelnes mellem præhepatiske, hepatiske og posthepatiske årsager. Præhepatiske er fx. portalvenetrombose, hepatiske er levercirrose eller hepatitis og posthepatiske kan være Budd-Chiari syndrom. Den hyppigste årsag er hepatisk årsag til portal hypertension. Levercirrose udgør årsagen i 90% tilfælde i den vestlige verden.
Et normalt levervenetrykgradient (HVPG) er 1-5 mmHg og man har portal hypertension hvis HVPG er 6 eller mere. Hvis HVPG er over 10 vil det typisk være klinisk betydende, og man kan her udvikle oesophagusvaricer. Hvis HVPG er over 12 vil man typisk se variceblødninger og ascites. Portal hypertension giver øget permeabilitet i tyndtarmen, hvilket sammenholdt med nedsat immunforsvar hos disse patienter, kan øge risikoen for infektioner grundet bakteriel overvækst. Dette kan føre til SBP.
Udredning & diagnostik
Portal hypertension kan vurderes ved at måle trykket enten direkte eller indirekte, eller på baggrund af observerede komplikationer.
Definition: Portal hypertension er defineret udfra Hepatic venous pressure gradient (HVPG), der er forholdet mellem portalvenetrykket og trykket i v. cava inferior. Denne gradient er normalt 1-5 mmHg og hvis den er 6 eller mere har man portal hypertension.
Symptomer: Portal hypertension er ofte asymptomatisk indtil der opstår komplikationer. Ellers kan komplikationer debutere med variceblødning, ascites, hepatisk encefalopati eller spontan bakteriel peritonit (SBP).
Paraklinik: På baggrund af ascites kan man beregne SAAG udfra ascites-albumin og p-albumin og hvis SAAG>1,1 peger det på portal hypertension.
UL: Kan vise splenomegali, ascites. UL kan anvendes til at støtte diagnosen, men er ikke sensitiv for diagnostikken.
Endoskopi: Ved samtidig GI blødning kan man mistænke variceblødninger. Man kan også se portal hypertensiv gastropati (PHG forandringer) på en gastroskopi, som kan give anledning til blødninger.
Behandling
Den primære behandling af portal hypertension er at forebygge og behandle komplikationer. Man vil typisk lave gastroskopi for at screene for oesophagusvaricer. I nogle tilfælde anvendes non-selektive betablokkere (fx. Propranolol) til at sænke portalvenetrykket. Splenomegali behandles ikke.
TIPS: Behandling med transjugulære intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anvendes ved portal hypertension i nogle tilfælde, fx. ved behandlingsrefraktær ascites, variceblødninger, Budd-Chiari syndrom, portal venetrombose, ektopiske varicer eller hepatorenalt syndrom. Ved TIPS anlægges en stent mellem v.hepatica og v.porta.
Komplikationer
Portal hypertension kan give komplikationer ifa. oesophagusvariceblødning, ascites, spontan bakteriel peritonit, hepatorenalt syndrom og hepatopulmonalt syndrom. Jo højere HVPG desto højere risiko for komplikationer, og desto højere er mortaliteten.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
