Proteseinfektioner er infektioner i proteser efter en operation, typisk en hofteoperation.

Ætiologi

Forekommer i 0,5-2% tilfælde efter alloplastik i knæ og hofter. De hyppigste bakterier der indgår i proteseinfektioner er S. aureus, koagulasenegative stafylokokker, streptokokker, enterokokker, e. coli, pseudomona aeruginosa og cutibacterium acnes. Der udvikles en bakteriel adhæsion til implantatoverfladen og dannelse af biofilm, hvilket gør infektionen vanskelig at behandle og resistent overfor immunforsvar og antibiotika. Bakterierne kan ligge i dvale i biofilmen, hvorfor antibiotika ingen effekt har. Selve spredningen kan ske ifm. påføringen af protesen, descenderende infektion fra cikatricen eller hæmatogen spredning til protesen.

Udredning & diagnostik

Mistænkes typisk ved infektion kort tid efter en operation, specielt ved smerter eller andre fund ved stedet. Bekræftes endelig ved fund af pus eller bakterier i ledvæske eller en vævsbiopsi. Der skelnes mellem tidlig proteseinfektion (inden for 1 md.) og sen proteseinfektion (efter 1 md.).

Symptomer: Kan give smerter omkring proteseområdet. Der kan også ses rødme, varme og pusproduktion. Desuden kan man få feber.

Paraklinisk: Der ses typisk forhøjet CRP og leukocytter. Ledvæske vil ofte vise fund af 50-100.000 leukocytter/ml, heraf >90% granulocytter og glukose<25%.

Mikrobiologi: Er positiv i 50% tilfælde ved S. aureus infektioner, og sjældnere ved andre infektioner. Man sender typisk ledvæske til dyrkning, og ved operation gøres dette typisk under antibiotikapause og man tager 5 vævsprøver for at undersøge for bakterier. Der er risiko for forurening af vævsbiopsierne med hudbakterier, hvorfor de skal tages aseptisk og med ny skalpel hver gang. Hvis der påvises bakterier i 3 ud af 5 vævsprøver, menes der at være signifikant vækst til at en proteseinfektion er påvist.

Billeddiagnostik: PET/CT vil typisk vise opladning omkring protesen, men kan også være reaktivt efter operationen. Rtg. kan være relevant for at vurdere om protesen er gået løs grundet infektionen.

Behandling

Behandles typisk med antibiotika og i nogle tilfælde kirurgisk revision eller fjernelse af protesematerialet. Man vil ofte revidere men lade protesen sidde ved tidlig infektion, mens protesen ofte fjernes ved sen infektion. Antibiotika rettes mod mikrobiologiske dyrkninger af fx. ledvæske eller vævsbiopsier. Der er ofte tale om meget langvarig antibiotikabehandling, ofte 6-12 uger. Hvis protesen ikke fjernes kan der være tale om en livsvarig antibiotikabehandling i nogle tilfælde.

Empirisk behandling vil ofte være Cloxacillin, da det ofte skyldes stafylokokker, eller cefuroxim hvis man er i tvivl om agens. Ved penicillinallergi kan man vælge Clindamycin og ved MRSA kan man vælge Vancomycin.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

• Proteseinfektion i knogler og led (Lægehåndbogen)
• Forebyggelse af proteseinfektioner (Ugeskrift for læger 2007)