Pyonefrose er en abscesdannelse i nyrebækkenet, hvilket er meget livstruende.
Ætiologi
Forekommer næsten altid ved pyelonefrit samtidig med obstruktion, som for eksempel ved sten, tumor eller en striktur. Associeret med stenproducerende bakterier som proteus, klebsiella, pseudomonas, streptococcus faecalis og citrobacter. Kan også skyldes e. coli.
Udredning & diagnostik
Diagnose: Tænkt på pyonefrose ved feber, forhøjet CRP og samtidig hydronefrose. Diagnosen stilles ofte på baggrund af mistænkt infektion sammen med hydronefrose og tegn til obstruktion. Den endelige diagnose stilles ved aflastning hvor der ses pusproduktion.
Symptomer: Varierende, oftest akut medtagne og højfebrile med flankesmerter. Ældre og børn har ikke altid oplagte symptomer fra nyrer-urinveje.
Paraklinik: Kreatinin kan være normal (da man har to nyrer).
Billeddiagnostik: Ultralydsscanning af nyrer vil kunne vise pelvisdilatation. Man vil ofte tage en tom CT urografi for at påvise sten.
Behandling
Skal aflastes med nefrostomi kateter eller JJ-kateter. Pyonefrose er en dødelig sygdom (kan være død inden for 6 timer), og skal derfor med det samme konfereres med urologisk vagthavende. Skal faste 6 timer inden nefrostomi. Evt. stenbehandling efter infektionen er under kontrol, såfremt årsagen er urinvejssten.
Prognose
Hvis den afficerede nyre ikke aflastes vil den gå til grunde og infektionen vil ikke kunne saneres. Tilstanden er livstruende og kræver akut behandling.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar