Q-feber

Q-feber er en sjælden zoonose.

Ætiologi

Q-feber er en sjælden Zoonose, dvs. en infektion der smittes fra dyr. Den er forårsaget af bakterien Coxiella burnetii. Dyr der er reservoir for Q-feber er blandt andet kvæg, får og geder. Det udskilles især i større mænder i forbindelse med dyrefødsler. Ved inhalation af støvpartikler eller aerosoler fra kontaminerede dyreprodukter kan der opstå smitte, inkubationstiden er typisk 3 uger (14-40 dage). Q-feber ses derfor især ved landmænd, slagteriarbejdere og dyrlæger. Smitte fra person til person er yderst sjældent.

Udredning & diagnostik

Diagnosticeres ved relevante klinik og påvisning af bakterien ved PCR.

Symptomer: De hyppigste symptomer er influenzalignende symptomer som feber, hovedpine, muskelsmerter, ledsmerter, træthed, hoste. Kan præsentere sig akut, men i sjældne tilfælde også et mere kronisk forløb. De fleste forløb giver kun milde symptomer og kan være asymptomatisk.

Paraklinisk: CRP og leukocytter kan være forhøjet. ALAT kan også være forhøjet.

Ekko/TEE: I sjældne tilfælde giver Coxiella burnetii endokardit, hvorfor man kan overveje ekkokardiografi eller TEE, specielt ved positiv bloddyrkning.

Behandling

Behandles med antibiotika, for eksempel Doxycyklin 100 mg x 2 i 14 dage. Som alternativ kan anvendes Moxifloxacin.

Ved endokardit vil der typisk være tale om længerevarende antibiotika-behandling, der besluttes på en endokarditkonference. Kronisk Q-feber vil ofte også blive behandlet med Doxycyklin i kombination med hydroxychloroqin i op til 24 måneder.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *