Raynauds fænomen er en vasospastisk lidelse i de små arterier og arterioler, typisk i fingre og tæer, som resulterer i anfaldsvis nedsat blodgennemstrømning.
Ætiologi
Opdelt i en primær og sekundær Raynauds fænomen. Primær Raynauds fænomen er idiopatisk, mens sekundær skyldes underliggende sygdom som Systemisk sklerose (sclerodermi), Lupus erythematosus, Sjögrens syndrom, Dermatomyositis, Reumatoid artrit eller Vaskulitter. Patofysiologisk menes Raynauds fænomen at skyldes øget sympatisk vasokonstriktion samt dysregulation af endotelfunktion og mikrocirkulation.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles klinisk.
Symptomer: Typisk anfaldsvis triphasisk farveændring i fingre, først hvidfarvning, så blåfarvning og til sidst rødfarvning. Anfald udløses af kulde eller emotionel stress og ledsages ofte af paræstesier eller smerter.

Behandling
Behandles med Calciumkanalblokkere som nifedipin eller amlodipin, og så generelt undgå triggere. Desuden behandling af evt. underliggende sygdom.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar