Sekundær polycytæmi eller sekundær erytrocytose betyder at kroppen producerer for mange erythrocytter sekundært til en anden tilstand.
Ætiologi
Skyldes ofte hypoksi eller øget produktion eller tilførsel af EPO. Årsager kan være hypoksi, renale årsager, EPO producerende tumorer, lægemidler, hormoner eller medfødte årsager:
- Hypoksi: Lungesygdomme som KOL, interstitielle lungesygdomme eller andre kroniske lungesygdomme. Obstruktiv søvnapnø. Pickwick syndrom. Hjertefejl med højre-venstre-shunt. Pulmonal hypertension. Længerevarende ophold i høj højde. Rygning. Kultilteeksposition.
- Renale: Nyrearteriestenose, hydronefrose, Autosomal dominant polycystisk nyresygdom, andre nyresyster, renalcellekarcinom, nyretransplantation.
- EPO-producerende tumorer: Renalcellekarcinom, hepatocellulært karcinom, fæokromocytom, cerebellært hæmangioblastom, uterint leiomyom og meningeomer.
- Lægemidler/hormoner: Testosteroider, Anabole steroider, EPO, SGLT2-hæmmere, nogle onkologiske lægemidler.
- Medfødte: Visse medfødte tilstande.
Man kan også få relativ erytrocytose ved dehydrering, GI væsketab, diuretikabehandling, større forbrændinger eller anden plasmavolumenreduktion.
Udredning & diagnostik
Typisk vil man udrede med blodprøver, blodgas, LFU, rtg. thorax, UL øvre abdomen, ekko og EKG. Ved mistanke til søvnapnø, da udredning med søvnundersøgelser. I nogle tilfælde gennemføres knoglemarvsbiopsi.
Paraklinisk: Hb, hæmatokrit, difftælling, MCV, ferritin, se-EPO, kreatinin, elektrolytter, levertal, JAK2 V617F analyse (ved mistanke til polycytæmia vera). Blodgas hvor der kontrolleres for hypoksæmi og CO2 ophobning. Et højt se-EPO støtter sekundær polycytæmi, hvor PV typisk vil give lav EPO.
LFU: Gennemføres mhp. at vurdere lungesygdom som årsag. Kan også vise mistanke til søvnapnø.
Rtg. thorax: Gennemføres mhp. at vurdere lungesygdom som årsag.
EKKO/EKG: Gennemføres mhp. at vurdere hjertesygdom som årsag.
Behandling
Behandling retter primært mod den udløsende årsag. Der er ikke indikation for rutinemæssig venesectio.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar