Septisk artrit

Septisk artrit er en bakterieinfektion i et eller flere led.

Ætiologi

Bakteriel infektion i led – i 80-90% i ét led – i 10-20% i flere led. I 80% tilfælde er bakterien S. aureus. Ved immunsvækkede ældre kan det være gramnegative stave. Spredes hæmatogent, fra lokal ostit eller tilføres ved indgreb med fx. lokal blokade. Hyppigst hæmatogen spredning.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles ved akut ledpunktur. Ved mistanke kontaktes ortopædkirurger mhp. akut ledpunktur.

Symptomer: Smerter, rødme af overliggende hud, varme, hævelse, stivhed, bevægeindskrænkning, feber. 20% er afebrile. Næsten altid monoartrit.

Paraklinisk: CRP er næsten altid forhøjet, undtagen hvis pt. er immunsupprimeret (fx. behandling med IL-6 hæmmer).

Ledvæske: Sendes til celletælling, D+R og for krystaller (pyrofosfat og urat). Skal tages fra inden opstart af antibiotika, ellers er man nødt til også at tage PCR undersøgelse (16S-rDNA). Hvis leukocytter > 50.000 skal man overveje septisk artrit. Celletælling vil vise over 90% polymorfnukleære. Hvis leukocytter<50.000 er infektion ikke udelukket, men meget lav forekomst. Ved >50.000 da vil 47% være inficeret. Ved >100.000 vil 77% være inficeret. Hvis pt. allerede er i antibiotika og der tages ledpunktur kan overvejes undersøgelse med 16S-PCR der kan vise „døde bakterier‟.

Blod D+R: Tages altid og vil vise vækst i 50% tilfælde.

Behandling

Behandlig er antibiotika, immobilisation, drænage, skylning, fjernelse af fremmedlegeme og revision.

Selv ved mistanke startes op i antibiotika, efter ledpunktur og bloddyrkning er taget fra. Der kan vælges Benzylpenicillin i.v. 1,2 g x 4 dgl. og Monoclox i.v. 1 g. x 4 dgl. Ved penicillinallergi vælges Cefuroxim 1,5 mg x 3 dgl. Når svar på ledvæske D+R kan antibiotika rettes ind efter dette.

Prognose

Septisk artrit er associeret med mortalitet på 3-50% for voksne. Mortaliteten ved S. aureus septisk artrit er omkring 10% trods behandling.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *