En spinalstenose er en indsnævring af spinalkanalen med risiko for tryk på medulla spinalis eller nerverødderne.
Ætiologi
Forekomsten stiger med alderen, men kun en mindre andel får symptomer. Skyldes som regel degeneration af bruskskiver og facetledsartrose samt hypertrofi af ligamentum flavum, som tilsammen reducerer spinalkanalens areal. Der skelnes mellem en spinalstenose og en reccesstenose. Ved en recesstenose er der en forsnævring af nerverods kanalen, og ved spinalstenose sidder forsnævringen i selve rygmarvskanalen. Ved recesstenose er leddene forstørret og pladsen til nerveroden reduceret i nerverodskanalen, dette medfører afklemning af nerveroden mellem facetled og ryghvirvel. Ved spinalstenose, er der oftest fortykkelse af facetleddene i begge sider og ledbåndene i rygmarvskanalen, og samtidig ses ofte udposning af diskus, dette medfører at både nervene og rygmarven kan afklemmes i spinalkanalen.
Udredning & diagnostik
Klinisk findes lumbale rygsmerter med udstråling til begge ben. Kan bekræftes ved en MR scanning, men der er tale om klinisk diagnose, hvorfor MR scanning ikke er nødvendig for at stille diagnosen.
Behandling
Pakkeforløb for spinalstenose hos kiropraktor. Førstevalg er konservativ behandling, dvs. information og superviseret træning ved fysioterapeut. Ved manglende effekt af konservativ behandling og funktionsbegrænsninger henvises til kirurger efter 3-6 måneder. Ved behov for smertestillende er Paracetamol og NSAID førstevalg. Man kan overveje morfin eller Gabapentin til ældre, men der er ikke evidens for større effekt.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Skriv et svar