Tyndtarmsiskæmi

Tyndtarmsiskæmi er en kritisk tilstand hvor der sker en pludselig afbrydelse af blodforsyningen til tyndtarmen, hvilket fører til iskæmi og potentiel vævsdød. På engelsk kaldes tilstanden Acute mesenteric ischemia.

Ætiologi

Akut tyndtarmsiskæmi står for 1 ud af 1.000 akutte hospitalsindlæggelser. Incidensen øges med alderen og mere comorbiditet, og er nogenlunde ens for mænd og kvinder. Gennemsnitsalderen er omkring 70 år, men der kan sagtens ses tilfælde hos unge.

Årsagerne til tyndtarmsiskæmi inddeles i 4 hovedårsager: arteriel emboli, arteriel trombose, venøs trombose og non-okklusiv tyndtarmsiskæmi (cirkulationssvigt).

Af kroppens minutvolumen går 25-35% til den splankniske cirkulation i tarmene. Tarmene kan overleve 75% reduktion i blodflow i op til 12 timer uden større skade, mens irreversibel skader opstår inden for 6 timer ved komplet vaskulær okklusion.

Udredning & diagnostik

Diagnosen er vanskelig, men mistænkes ved alle med svære akutte mavesmerter uden nogen oplagt forklaring, specielt hvis smerter er ude af proportioner ift. objektive fund og hos ældre med kardiovaskulære comorbiditeter. Tilstanden bekræftes på CT abdomen.

Symptomer: Tyndtarmsiskæmi giver typisk meget svære smerter, men 20% har ingen smerter overhovedet. Nogle pt. har peritonit når de indlægges, og en del vil skulle inturberes. Udover smerter kan der også ses kvalme og opkast.

Paraklinik: Normal laktat på en a-gas udelukker ikke tyndtarmsiskæmi, da leveren kan cleare større mængder laktat fra den mesenteriske cirkulation. Laktatacidose kan ses i det sene stadie. Typisk ses ellers forhøjet amylase, LDH, leukocytter og CK. A-gas vil typisk vise metabolisk acidose med høj anion gap og høj laktat. D-dimer kan ikke skelne mellem akut og ikke-akut iskæmi, og kan ikke skelne mellem tarmnekrose der er resektabel fra dem der er ikke-resektabel.

CT abdomen: CT scanning med kontrast har høj sensitivitet og høj specificitet for tilstanden.

Behandling

Up front gives iltterapi og væsketerapi, for at genoprette vævsperfusion. Vasopressor er relativt kontraindiceret grundet risiko for splanknisk vasokonstriktion. Digoxin er også relativt kontraindiceret, da det reducerer blodflow i den splankniske cirkulation.

Antibiotika: Der bør startes bredspektret antibiotika grundet bakteriel translokation ved tilstanden.

AK-behandling: Ved venøs trombose skal AK-behandling overvejes, dog obs for behov for kirurgisk intervention. Hvis tilstanden overleves, skal livsvarig AK-behandling overvejes ved denne årsag.

Kirurgi: Ved erkendelse af tilstanden skal der konfereres akut med kirurger mhp. vurdering af behov for kirurgisk intervention (herunder tarmresektion).

Prognose

Tilstanden har en meget høj mortalitet på 50-69%, da den er svær at erkende i tide (65% tilfælde erkendes først ved obduktion). Ubehandlet vil tyndtarmsiskæmi føre til tyndtarmsinfarkt, tyndtarmsnekrose, svær inflammatorisk respons og død. Hvis man overlever tilstanden er langtidsprognosen god med 1-årsoverlevelse på 84%.

Yderligere litteratur

Guidelines

Det europæiske selskab for traumekirurgi og akutkirurgi ESTES har udgivet guidelines som senest er opdateret i 2016.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *