Vena cava superior syndrom er en alvorlig tilstand hvor v. cava superior aflukkes, typisk af en tumor.
Ætiologi
Opstår ofte (90%) malignitet hvor en tumor aflukker v. cava superior. Ofte er der tale om lungekræft eller lymfom. I de sidste 10% tilfælde skyldes det ofte en trombe, fx. ifm. et CVK eller en pacemaker. En aflukket v. cava sup. giver en øget kollateral venøs tilbagestrømning gennem v. azygos systemet, v. mammaria interna og v. thoracica longus. Der tilkommer hævelse i ansigtet.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles endelig med CT angiografi. Ved nedsat nyrefunktion vælges MR.
Symptomer: Klinisk minder v. cava sup. syndrom om hjertesvigt med ødem i ansigt, specielt omkring øjne, tilstoppet næse, synsforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, fortykket hals, fremstående vener over thorax, halsen og armene, ødem på overekstremiteterne. Nogle får samtidig dyspnø. Symptomerne forværres når pt. bøjer sig fremover eller lægger sig ned.
Behandling
Akut behandling er håndtering af evt. respirationsinsufficiens. Herudover skal den underliggende årsag, fx. malignitet, behandles. Det kan fx. være strålebehandling eller kemoterapi der kan mindske obstruktionen. Karkirurger kan også i nogle tilfælde vælge at lægge en endovaskulær stent.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar