Aciclovir

Aciclovir er et antiviralt middel.

Indikationer

Anvendes mod infektioner med HSV-1, HSV-2, Herpes zooster og Varicella Zooster Virus. Anvendes også som profylakse ved post-transplantation og ved kemoterapi.

Dosering

Typisk dosering ved herpes zooster eller varicella zooster er 800 mg x 5 dgl. i 7 dage.

Ved HSV er typisk dosis 800 mg x 3 dgl. i 2 dage eller 200 mg x 5 dgl. i 5 dage. Ved profylaktisk behandling vil man typisk give 200 mg x 4 dgl.

Nedsat nyrefunktion

Aciclovir udskilles uomdannet via nyrerne. Risiko for akkumulation og nefrotoksicitet ved nedsat nyrefunktion. Der dosisjusteres derfor hvis eGFR<50, enten ved dosisreduktion eller længere dosisinterval.

Knusning

Tabletterne kan knuses.

Farmakologi

Aciclovir er et nukleosidanalog og hæmmer viral DNA-polymerase efter intracellulær aktivering. Phosphoryleres af viruskodet thymidinkinase til den aktive form. Har selektivt virkningsspektrum rettet mod HSV-1, HSV-2 og VZV.

Biotilgængeligheden er lav (15-30%), men tilstrækkeligt til de fleste indikationer. Halveringstiden er 2-3 timer, og bliver længere ved nedsat nyrefunktion.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

De hyppigste bivirkninger er kvalme, diarre, hovedpine, svimmelhed.

Overdosering

Overdosering kan give kvalme, opkast, hovedpine, agitation, hallucinationer, kramper og akut nyresvigt. Behandlingen er symptomatisk. Hæmodialyse er effektiv til at fjerne aciclovir ved svær forgiftning

Seponering

Kan seponeres umiddelbart uden nedtrapning.

Markedsføring

I Danmark markedsføres aciclovir bredt tilgængeligt som generikum i alle nævnte formuleringer. Valaciclovir er en prodrug med bedre biotilgængelighed, men højere pris.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *