Long COVID

Long COVID kaldes også Post COVID-19 syndrom, COVID-19 senfølger eller Postakut sequelae fra COVID-19 (PASC) og er et udtryk for langtidssymptomer efter en infektion med COVID-19.

Ætiologi

Prævalensen er usikkert, specielt grundet forskellige definitioner. Sundhedsstyrelsen nævner at op til 50% der har haft COVID-19 har mindst et symptom stadig efter 12 uger. UpToDate nævner en prævalens på 6,2%. Kvinder har højest risiko for at udvikle Long COVID.

Long COVID er en komplikation til COVID-19. Der menes at være en sammenhæng mellem alvorligheden af COVID-19 og risikoen for at udvikle Long COVID.

Nogle symptomer ved Long COVID er specifik for COVID-19, mens mange af symptomerne svarer til senfølger af andre infektionssygdomme, såsom virale sygdomme, akutte sygdomme eller sepsis. Symptomer kan også være en konsekvens af behandling af COVID-19, f.eks. hvis man har været på intensiv, hvilket kaldes Post-Intensive Care Syndrome (PICS). Desuden vil en del med Long COVID også opfylde de diagnostiske kriterier for ME/CFS.

Udredning & diagnostik

Diagnostiseres klinisk på baggrund af påvist COVID-19 infektion og persisterende symptomer efter 3 måneder, hvor der ikke findes anden forklaring.

Diagnosekode: I Danmark anvendes diagnosekode DB948A – Følger efter COVID-19. Internationalt er der kommet ICD-10 koden U09.9 – Post COVID-19 condition, unspecified.

Definition: Det defineres af WHO som mindst ét symptom, der bliver ved over to måneder efter en infektion med COVID-19, og som ikke kan forklares med andre diagnoser. Sundhedsstyrelsen definerer langvarige symptomer som symptomer der varer mere end 4 uger, mens senfølger defineres som symptomer der varer i 12 uger eller mere.

Long COVID inddeles i sværhedsgrader:

  • Mild Long COVID: Få eller lette symptomer og kun fra ét eller få organsystemer, hvor dagliglivets funktioner. ikke er påvirket i væsentlig grad. Det kan eksempelvis være langvarige symptomer/senfølger i form af let hoste og/eller vejrtrækningsproblemer eller nedsat smags- eller lugtesans.
  • Moderat Long COVID: Svære symptomer, eller lettere symptomer fra flere organsystemer, hvor dagliglivets. Funktioner er påvirket i nogen grad. Eksempelvis moderat træthed eller koncentrationsog hukommelsesproblemer eller kognitive problemer, som har moderat indflydelse på dagligdagen og måske også arbejdsliv.
  • Svær Long COVID: Svære symptomer, ofte fra flere organsystemer med omfattende påvirkning af dagliglivets funktioner. Eksempelvis svær fatigue, svære vejrtrækningsproblemer og/eller svære. Kognitive problemer såsom hukommelse- og koncentrationsproblemer.

Symptomer: Eksempler på symptomer ved Long COVID er træthed, respiratoriske symptomer, muskulære symptomer, kardiovaskulære symptomer, gastrointestinale symptomer, kognitiv svækkelse, nedsat funktionsevne, nedsat livskvalitet, problemer med lugtesans og smagssans, depressive symptomer, angstsymptomer, PTSD symptomer, søvnforstyrrelser, hududslæt og hårtab.

Behandling

Behandling af Long COVID handler især om rehabilitering, og foretages i svære tilfælde i multidisciplinære teams.

Profylakse

COVID-19 vaccination har i studier vist sig at kunne nedsætte alvorligheden af Long COVID. Herudover kan tiltag der forebygger COVID-19 også forebygge Long COVID.

Yderligere litteratur

Guidelines

Sundhedsstyrelsen har udgivet en guideline til håndtering af senfølger fra COVID-19, der senest er opdateret i 2023.

NICE har udgivet en guideline, der senest er opdateret i 2021.

Kohortestudier

Kohortestudie fra 2023 sammenlignede COVID-19 med influenza og fandt at der også er pt. der har senfølger til influenza, men der er her primært tale om respiratoriske symptomer, hvor COVID-19 også giver senfølger fra andre organsystemer.

Et studie fra 2024 kiggede på forekomsten af postakut sequelae af COVID-19 (PASC) i perioden 1. marts 2020 til 31. januar 2022, ved at sammenligne en gruppe på 441.583 der havde haft COVID-19 med en anden gruppe på 4.748.504 personer der ikke havde haft COVID-19. Før deltavarianten fandt man en incidens af PASC på 10,42 pr. 100.000 uvaccinerede der havde haft COVID-19, hvilket faldt til 9,51 pr. 100.000 ved deltavarianten og 7,76 pr. 100.000 ved omikronvarianten. For vaccinerede personer var incidenserne hhv. 5,34 pr. 100.000 ved deltavarianten og 3,50 pr. 100.000 ved omikronvarianten. En nærmere undersøgelse viste at faldet i incidens i 28% tilfælde skyldes ændringer i varianterne, mens 72% skyldes vaccinerne. Studiet viste altså både en effekt af vaccinerne ift. forebyggelse af PASC og at incidensen med tiden er faldende i takt med at der kommer nye varianter.

Faldende incidens i takt med at der kommer nye varianter og effekt af vaccinerne (Kilde: NEJM)

SSI kom i øvrigt frem til samme resultat i 2022, hvor de fortalte om at færre fik senfølger efter COVID-19 efter omikronvarianten.

SSI undersøgelser

SSI har bidraget med en del undersøgelser i relation til Long COVID. I 2021 lancerede de en kohorte EFTER COVID til undersøgelse af Long COVID, der er verdens største. I 2022 kom en opgørelse over deltagerne i EFTER COVID, hvor 30% der havde været smittet med COVID-19 berettede om symptomer 6-12 måneder efter, mens det for ikke-smittede var 13%. Senere samme år kunne de fortælle at der var færre der fik senfølger efter omikronvarianten kom. I 2023 offentliggjorde de et studie, der viste at personer der havde været smittet med COVID-19 havde et større sygefravær i lang tid efter infektionen sammenlignet med personer der ikke havde været smittet. I 2024 kom et studie der viste at det især var kvinder over 35 år, overvægtige og personer med depression og astma der fik Long COVID. Desuden kom der et studie der viste at COVID-19 var associeret med flere neurologiske diagnoser efterfølgende, især hovedpine, søvnforstyrrelser og forstyrrelser af lugte- og smagssans.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like