Cerebral småkarsygdom

Cerebral småkarsygdom (CSVD) er en gruppe sygdomme med forskellig patologi der giver anledning til sygdom i små kar i hjernen, såsom små arterier, arterioler, kapilærer og venoler.

Ætiologi

Cerebral småkarsygdom er en gruppe sygdomme med forskellig patologi, der omfatter cerebrale mikroblødninger, leukoariose, white matter læsioner, lakunære infarkter og atrofi. De hyppigste former for småkarsygdom er aterosklerotisk småkarsygdom og amyloid-relateret småkarsygdom.

Aterosklerotisk småkarsygdom: Skyldes aterosklerose der giver anledning til degerativ mikroangiopati. Associeret med lakunære infarkter, kognitiv svækkelse og demens. Skyldes ofte hypertension eller diabetes.

Amyloid-relateret småkarsygdom: Skyldes aflejring af amyloid (cerebral amyloid angiopati). Associeret med Alzheimers demens og Downs syndrom. Kan også give større lobære blødninger eller mikroblødninger.

Atrofi: Betegnelsen for en skrumpning af hjernevævet. Cerebral atrofi ses hyppigere med alderen, men kan også ses ved demens, epilepsi, apopleksi, traumatisk hjerneskade, multipel sklerose, huntingtons chorea, cerebral parese og alkoholoverforbrug.

Leukoariose: Betegnelsen for mørke områder i den hvide substans i hjernen, der bl.a. ses grundet kronisk iskæmi ved aterosklerose.

White matter læsioner: Kaldes også White Matter Hyperintensities (WMH), og er betegnelsen for øget signalintensitet i den hvide substans. Ses hos over 20% i 60+ alderen og op til 94% hos 80+ årige.

Lakunære infarkter: Betegnelsen for infarkter i små blodkar i hjernen. Er ofte stumme infarkter, og ses hos 20-50% ældre. Cirka 11-23% med lakunære infarkter vil udvikle demens, og risikoen stiger ved gentagne lakunære infarkter.

Cerebrale mikroblødninger: Betegnelsen for små ovale eller runde hypointensive læsioner på en T2-vægtet MRC. Ses hos 23,5% raske ældre, samt hos 29% med Alzheimers demens og 85% med vaskulær demens.

Udredning & diagnostik

Småkarsygdom diagnosticeres på CTC eller MRC, ofte som tilfældigt fund. Generelt kan småkarsygdom inddeles i amyloid-relateret og non-amyloid-relateret småkarsygdom. Det kan også inddeles i 6 undertyper:

  • Type 1: Aterosklerotisk småkarsygdom
  • Type 2: Amyloid-relateret småkarsygdom
  • Type 3: Genetisk småkarsygdom
  • Type 4: Inflammatorisk/immunologisk småkarsygdom
  • Type 5: Venøs kollagenose
  • Type 6: Andet småkarsygdom

Ætiologi

Symptomer: Småkarsygdom kan være asymptomatisk, men er ellers især associeret med kognitiv svækkelse. Kan også være associeret med motoriske problemer, gangproblemer, parkinsonisme, påvirket balance, depression, apati og personlighedsændringer.

a) Frisk akut lakunært infarkt i hø. thalamus b) ældre lakunært infarkt c) white matter hyperintensitivities d) cerebrale mikroblødninger e) forstørret intracerebral perivaskulært rum f) blødning i basalganglie på hø. side (Kilde: Markus et. al.)

Behandling

Primært handler behandling om optimering i behandling af blodtryk, diabetes og kolesterol. I nogle tilfælde kan et symptomatisk lakunært infarkt føre til indikation for behandling med blodfortyndende medicin.

Yderligere litteratur

Reviews

Et Cochrane review fra 2022 undersøgte effekten af antitrombotisk behandling af cerebral småkarsygdom erkendt billeddiagnostisk, men uden demens. De fandt ikke nogen overbevisende evidens for effekt på kognitiv svækkelse at behandle med antitrombotisk behandling, men en øget risiko for blødning.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *