COVID-19

COVID-19 er en gruppe coronavira der som en del af en pandemi fra 2019 og årene frem gav anledning til specielt respiratoriske infektioner, men også andre sygdomsbilleder.

Ætiologi

COVID-19 skyldes infektion med coronavirussen SARS-CoV-2, der opstod i Kina i 2019 og efterfølgende spredte sig til en pandemi over hele verden. Der findes mange forskellige varianter af SARS-CoV-2, som kan give et meget forskelligt sygdomsbillede og smitterisiko.

Inkubationstiden er typisk 3-4 døgn. Smitte kan ske 1-2 døgn før symptomdebut og op til 8-10 dage efter, men sker primært ved symptomdebut. Smitten sker primært ved dråbesmitte, kontaktsmitte og aerosoler. Virussen kan også udskilles fækalt, men smitte herigennem anses for at have mindre betydning.

Diagnose & udredning

Diagnose: Stilles ved positiv test for SARS-CoV-2 og relevante symptomer. Der anvendes PCR fra svælgpodning, nasal podning, ekspektorat, trachealsug eller BAL. Kan også stilles ved en positiv antigentest. Ved tidligere positiv test inden for 60 dage, er der tale om gammel infektion.

Grader: Der skelnes mellem følgende grader af COVID-19:

  • Let COVID-19: Øvre luftvejsinfektion og ikke iltkrævende.
  • Moderat COVID-19: Nedre luftvejsinfektion og ikke iltkrævende.
  • Alvorlig COVID-19: Iltkrævende, men ikke behov for intensiv terapi.
  • Kritisk COVID-19: Behov for intensiv terapi.

RisikopatienterInddeles efter alder, vaccinationsstatus, comorbiditet og sociale faktorer. Med vaccineret menes mindst 2 vaccinedoser, som kan erstattes af tidligere COVID-19 infektion. Med comorbiditet menes alvorlig hjertesygdom, neurologisk sygdom med betydende funktionsnedsættelse, svær psykisk sygdom, svær lungesygdom, alvorlig leversygdom, korttarmssyndrom, kronisk nyresvigt, aktiv cancer, nedsat immunforsvar grundet sygdom eller immundæmpende behandling, Downs syndrom. Hæmatologiske patienter omfatter autolog/allogen haematopoietisk stamcelletransplantation, malignt lymfom i aktiv behandling, CLL i aktiv behandling, myelomatose i aktiv behandling, MDS og akut leukæmi, malign B-cellesygdom med anti-CD20-antistofbehandling inden for seneste 12 måneder eller myelofibrose i behandling med JAK-hæmmer.

Skema over risikopatienter, hvor grøn er lavrisiko, gul er moderat risiko, orange er moderat-høj risiko og rød er højrisiko (Kilde: DSI)

Diagnosekoder: Hyppigt anvendte diagnosekoder er DZ038PA1 – Observation pga. mistanke om COVID-19-infektion, DB342A – COVID-19-infektion uden angivelse af lokalisation, DB972A – COVID-19 svær akut respiratorisk syndrom.

Symptomer: Klassiske symptomer er symptomer på luftvejsinfektion, såsom forkølelse, hoste og feber. Andre symptomer kan være træthed, muskelsmerter og påvirket lugtesans eller smagssans. Kan også præsentere sig som symptomer på gastroenterit. Hos ældre pt. kan også ses atypisk sygdomspræsentation, kan fx. præsentere sig med svimmelhed eller fald.

Paraklinik: Typisk ses let forhøjet CRP og lymfopeni. Kan dog også præsentere sig med neutrofilocytose. Procalcitonin vil typisk være lav. Ferritin, CK, TnT og d-dimer kan være forhøjet.

Rtg. thoraxKan vise diffuse udbredte infiltrater.

FLUS: Kan vise interstitiel syndrom.

Differentialdiagnoser: Eksempler på differentialdiagnoser er influenza, forkølelse, bakteriel pneumoni og anden luftvejsinfektion.

Behandling

IltGives med mål-SAT 94-98% for lungeraske og 88-92% for KOL-pt. Der kan overvejes anvendelse af CPAP eller High flow.

PaxlovidOvervejes for pt. med mild-moderat COVID-19 for pt. med moderat-høj risiko (gul, orange eller rød kategori) med betydelige symptomer og varighed under 5 dage. Anvendes både til ambulante pt. og indlagte pt. Der gives Paxlovid 300+100 mg x 2 dgl. i 5 dage. Må ikke anvendes hvis eGFR<30 og bør holdes op imod andre kontraindikationer og interaktioner.

RemdesivirOvervejes ved alvorlig COVID-19 med varighed under 12 dage. Må ikke anvendes ved eGFR<30. Der gives 200 mg i.v. første døgn, herefter 100 mg dgl. i 4 dage. Overvejes som alternativ til Paxlovid, hvis dette ikke kan anvendes, for højrisikopatienter (rød kategori).

DexamethasonOvervejes ved alvorlig-kritisk COVID-19. Der gives 6 mg dgl. som tabletter eller 8 mg dgl. som i.v. i 10 dage eller indtil udskrivelse. Der gives Unikalk Forte x 2 dgl. under behandlingen og blodsukker monitoreres.

Antibiotika: Ved mistanke til sekundær bakteriel infektion. Gives ikke rutinemæssigt. DLS anbefaler bredspektret antibiotika ved mistanke til sekundær bakteriel infektion, grundet uklarhed om ætiologi ved sekundær bakteriel infektion. Det vil som udgangspunkt være Tazocin 4/0,5 g x 4, ved penicillinallergi Cefuroxim 1,5 g x 3 i.v.

AK-behandling: Ved alvorlig COVID-19 overvejes AK-behandling. Der anbefales som udgangspunkt terapeutisk dosis. Andre har dog anbefalet profylaktisk dosis.

Interleukin-6-hæmmere: Tocilizumab opstartes kun ved anbefaling fra infektionsmedicinere.

JAK-hæmmere: Omfatter baricitinib og tofacitinib. Opstartes kun ved anbefaling fra infektionsmedicinere.

Monoklonale antistoffer: Monoklonale antistoffer rettet mod Spike-protein som Tixagevimab+cilgavimab kan overvejes efter individuel vurdering ved højrisikopt. (rød kategori) hvor der er en forventet effekt på virusvariant. Behandling bør konfereres med infektionsmedicinere.

Isolation: Der isoleres som udgangspunkt kun ved symptomer og indlæggelse på sygehuset, og kan afisoleres når der ikke længere er feber (uden febernedsættende medicin) og pt. er i klinisk bedring.

Komplikationer

Nogle pt. med COVID-19 får langvarige senfølger der også kaldes Long COVID.

Yderligere litteratur

Guidelines

Dansk Lungemedicinsk Selskab (DLS) har udgivet en guideline for håndtering af COVID-19 under indlæggelse. Denne er senest opdateret år 2021.

Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI) har også udgivet en guideline, der senest er opdateret år 2023.

Dansk Selskab for trombose og hæmostase (DSTH) har udgivet en guideline om tromboseprofylakse ved COVID-19, der senest er opdateret i år 2021.

Sundhedsstyrelsen (SST) har udgivet en guideline for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsnet, som senest er opdateret år 2023.

Reviews

Nyt Cochrane Review har kigget på evidensen for Paxlovid, og konkluderer der kan være effekt for højrisikopatienter der ikke er vaccinerede. De fandt også at effekten var større ved Delta-varianten end Omikron-varianten.

Registerstudier

COVID-19 vaccinerne anvendt i efteråret 2023 viste sig i et registerstudie at reducere risikoen for indlæggelse med 75%, og beskytter derfor fint mod alvorlig sygdom. Et andet studie viste at det 4. vaccinestik beskytter bedre end 3 vaccinestik.

Et registerstudie fra 2023 viste at COVID-19 infektion hos vaccinerede ikke øgede risikoen for andre alvorlige infektionssygdomme.

Et norsk registerstudie har undersøgt forekomsten af VTE for COVID-19 positive pt. Der var tydelig en større risiko for VTE for indlagte pt. sammenlignet med ikke-indlagte pt. Man kunne også se at risikoen er blevet mindre efter der er kommet nyere varianter.

Diverse studier

Et studie fra 2022 viste at vaccination med forskellige COVID-19 vacciner gav lidt bedre beskyttelse mod alvorlig sygdom sammenlignet med de samme COVID-19 vacciner. Der var altså ingen grund til at frygte at være dårligere beskyttet ved at få forskellige COVID-19 vacciner.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *