Anti-amyloide lægemidler

Anti-amyloide lægemidler er en ny generation af demenslægemidler rettet mod reduktion af Amyloid-beta i hjernen.

Præparatvalg

Der er endnu ikke godkendt nogle Anti-amyloide lægemidler af EMA.

Indikationer

Indikationen for anti-amyloide lægemidler er et tidligt stadie af Alzheimers demens med påvist amyloid-beta i hjernen.

Dosering

Dosis afhænger af det enkelte lægemiddel.

Nedsat nyrefunktion

Der findes ikke nogen anbefalinger ift. nyrefunktion.

Farmakologi

Amyloid-beta er et protein der aflejres ved udviklingen af Alzheimers demens, ifølge den såkaldte Amyloid-kaskade-hypotese. Anti-amyloide lægemidler virker ved at reducere amyloid-beta i hjernen i et tidligt stadie af sygdommen, i det man håber det vil bremse udviklingen af sygdommen.

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem.

ARIA er en alvorlig bivirkning der er set ved alle nuværende anti-amyloide lægemidler. ARIA står for “Amyloid-Related Imaging Abnormalities”, der er betegnelsen for billeddiagnostiske fund på MRC som nogle får efter behandling med lægemidlerne. De fleste tilfælde er forbigående og med milde symptomer. ARIA viser tegn til ødem og i nogle tilfælde også mikroblødninger i hjernen.

Overdosering

Der findes ikke nogen anbefalinger for overdosering af lægemidlerne.

Seponering

Der findes ikke nogen retningslinjer for seponering af lægemidlerne.

Markedsføring

I EMA er der endnu ikke godkendt nogle anti-amyloide lægemidler. EMA har afvist godkendelsen af aducanumab og lecanemab, mens godkendelsen af donanemab endnu ikke er vurderet af EMA.

I USA har FDA godkendt alle tre lægemidler aducanumab, lecanemab og donanemab, men senere blev godkendelsen af aducanumab trukket tilbage fra markedet.

Yderligere litteratur

Studier

For Aducanumab er der gennemført to fase 3 studier der kaldes for EMERGE og ENGAGE. Begge studier var dobbeltblindet RCT studier og med primært endepunkt hvor man målte ændring i CDR-SB score mellem interventions- og kontrolgruppen. I EMERGE så man en statistisk signifikant forskel i CDR-SB score på 0,39 point svarende til en reduktion på 22% for interventionsgruppen, mens man i ENGAGE studiet ikke nåede det primære endepunkt. Med andre ord viste det ende studie at der var en effekt, mens det andet studie viste der ikke var en effekt.

Fase 3 studiet for Lecanemab viste at det kunne reducere forekomsten af amyloid-beta i hjernen, men også mindre kognitiv svækkelse svarende til 0,45 point på CDR-SB (en skala fra 0-18), hvilket giver en relativ effekt på 27% og absolut effekt på 2,5% sammenlignet med placebo. Andre har tidligere vurderet at en klinisk effekt på CDR-SB minimum skal være 1-2 point på skalaen.

TRAILBLAZER-ALZ 2 studiet ved Donanemab var et RCT studie med 1.736 deltagere med mild symptomatisk Alzheimers demens samt amyloid og tau patologi blev fulgt i 76 uger og hvor man så et mindre fald i iADRS score ved Donanemab gruppen sammenlignet med kontrolgruppen (-6,02 vs. -9,27 på en skala fra 0 til 144 for dem med amyloid + low/medium tau patologi på PET og -10,19 vs. -13,11 for den kombinerede gruppe). Det blev derfor konkluderet at Donanemab signifikant nedsætte den kognitive svækkelse. CDR-SB skalaen var sekundært outcome, og her så man for low/medium tau gruppen en ændring på 1,20 vs 1,88 og for den kombinerede gruppe (inkl. high tau) 1,72 vs. 2,42 point. Der blev set ARIA for 24% af deltagerne i Donanemab gruppen, hvoraf ca. 1/4 havde symptomer. Dette skal sammenlignes med 2,1% i kontrolgruppen, hvor ingen havde symptomer. Forskerne mener selv at der var tale om en klinisk meningfuld effekt, som de definerede som mindst 20% mindre kognitiv svækkelse.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *