Clopidogrel er en trombocythæmmer der anvendes som blodfortyndende medicin.
Indikationer
Anvendes til forebyggelse af aterotrombotiske og tromboemboliske hændelser ved nyligt AMI, stroke, perifær arteriesygdom.
Dosering
Standarddosis er 75 mg dgl. Ved AKS eller PCI gives ofte loading dosis på 300 mg, herefter vedligeholdelsesdosis.
Nedsat nyrefunktion
Clopidogrel kan anvendes ved nedsat nyrefunktion uden dosisjustering.
Knusning
Clopidogrel kan knuses.
Farmakologi
Clopidogrel er en prodrug, der aktiveres i leveren via CYP2C19 til en aktiv metabolit, som irreversibelt hæmmer P2Y12 ADP-receptoren på trombocytter, hvilket reducerer trombocytaggregation.
Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed
Hyppigste bivirkninger er blødning og dyspepsi. Skal nogle gange behandles sammen med PPI. Her vil førstevalg ofte være Pantoprazol, da det giver færre interaktioner og dermed korrekt dosis af Clopidogrel.
Overvej at pausere Clopidogrel, hvis Trombocytter < 50.
| Systemorganklasse | Potentielt alvorlige bivirkninger | Oftest ikke alvorlige bivirkninger |
| Almindelige (1-10 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Hæmoragisk diatese (Blødningstendens) | |
| Mave-tarm-kanalen | Abdominalsmerter, Gastro-intestinal blødning | Diarré, Dyspepsi |
| Vaskulære sygdomme | Hæmatom | |
| Ikke almindelige (0,1-1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Eosinofili, Leukopeni, Trombocytopeni | |
| Øjne | Okulær blødning | |
| Mave-tarm-kanalen | Gastro-duodenale ulcera | Flatulens, Gastritis, Kvalme, Obstipation, Opkastning |
| Nervesystemet | Paræstesier, Svimmelhed | Hovedpine |
| Hud og subkutane væv | Purpura | Hudkløe, Hududslæt |
| Vaskulære sygdomme | Cerebral hæmoragi | |
| Sjældne (0,01-0,1 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Neutropeni | |
| Det reproduktive system og mammae | Gynækomasti | |
| Meget sjældne (< 0,01 %) | ||
| Blod og lymfesystem | Anæmi, Aplastisk anæmi, Erhvervet hæmofili | |
| Mave-tarm-kanalen | Colitis – inkl. ulcerosa og lymfocytisk colitis, Gastro-intestinal blødning med dødelig udgang, Pancreatitis, Stomatitis | Smagsforstyrrelser |
| Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet | Pyreksi | |
| Lever og galdeveje | Fulminant leversvigt, Hepatitis, Leverpåvirkning | |
| Immunsystemet | Angioødem, Stevens-Johnsons syndrom | Urticaria |
| Undersøgelser | Forhøjet kreatinin i blodet | |
| Knogler, led, muskler og bindevæv | Artralgi, Muskelblødning | Myalgi |
| Psykiske forstyrrelser | Hallucinationer, Konfusion | |
| Nyrer og urinveje | Glomerulonefritis | |
| Luftveje, thorax og mediastinum | Bronkospasme, Eosinofil pneumoni, Hæmoptyse, Interstitiel pneumonitis | |
| Hud og subkutane væv | Akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Eksem, Eksfoliativ dermatitis, Erythema multiforme, Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer – DRESS, Toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Trombocytopenisk purpura (TTP) | |
| Vaskulære sygdomme | Hypotension, Pulmonal blødning, Vasculitis | |
| Ikke kendt hyppighed | ||
| Hjerte | Allergisk angina, Allergisk myokardieinfarkt, Kounis syndrom | |
| Immunsystemet | Anafylaktisk reaktion, Serumsygdomslignende reaktioner | |
| Metabolisme og ernæring | Autoimmunt insulin syndrom | |
Overdosering
Overdosering kan medføre forlænget blødningstid og blødningskomplikationer. Der findes ingen antidot, effekten aftager i løbet af 7-10 dage.
Seponering
Kan seponeres umiddelbart.
Seponér 1 år efter AKS Ved AKS anvendes kombinationsbehandling med ASA og ADP-hæmmer i 1 år, med mindre anden behandlingsvarighed er angivet af kardiolog. Derefter seponeres ADP-hæmmer, og ASA fortsættes livslangt.
Seponér ½ år efter elektiv PCI ved stabil iskæmisk hjertesygdom Efter PCI (Perkutan koronar intervention) anvendes kombinationsbehandling med ASA og clopidogrel i ½ år. Herefter seponeres clopidogrel. ASA-behandlingen fortsættes livslangt.
Overvej at seponere Clopidogrel ved opstart af AK-behnadling grundet atrieflimmer, grundet blødningsrisiko.
Markedsføring
I Danmark markedsføres Clopidogrel under navne som Cloriocard, Grepid, Plavix.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
Lignende lægemidler
Andre lægemidler i samme ATC-gruppe på 4. niveau: B01AC
Changelog
Indsat bivirkningstabel.

Skriv et svar