Selektiv østrogenreceptormodulator (SERM)

Selektiv østrogenreceptormodulatorer (SERM) er en gruppe osteoporosemidler, der virker antiresorptiv.

Præparatvalg

Der findes kun et enkelt præparat markedsført i Danmark:

  • Raloxifen

Indikationer

SERM anvendes til behandling af ikke-traumatiske vertebrale frakturer hos postmenopausale kvinder og forebyggelse ved øget risiko for osteoporose. Det anbefales dog kun i særlige tilfælde fordi der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt på non-vertebrale og hoftenære frakturer, samt en risiko for VTE og apopleksi.

Dosering

Der gives 60 mg x 1 dgl. Der skal samtidig tages kalk og d-vitamin.

Nedsat nyrefunktion

Raloxifen er kontraindiceret ved eGFR<30.

Farmakologi

SERM virker ved at hæmme osteoklastaktiviteten, og dermed nedsætte knogleomsætningen.

Raloxifen er kun i studier vist at kunne nedsætte risikoen for columna frakturer.

Raloxifen
Columna frakturerJa
Hoftenære frakturerNej
Perifære frakturerNej
Steroidinduceret osteoporoseNej
Osteoporose hos mændNej
Evidens for effekt (Kilde: Promedicin)

Bivirkninger, kontraindikationer & forsigtighed

For alle bivirkninger, kontraindikationer og forsigtighedsregler, tjek Promedicin og Produktresume. Her fremhæves nogle af dem. 

Raloxifen kan øge risikoen for VTE. Det er derfor kontraindiceret ved tidligere VTE, og ved længerevarende immobilisering skal det pauseres for at nedsætte risikoen for VTE.

Overdosering

Der findes ingen antidot til Raloxifen i tilfælde af overdosering, hvorfor der kun anbefales understøttende behandling.

Seponering

Raloxifen bør ikke seponeres uden et behandlingsalternativ (fx. bisfosfonater), da det ikke akkummuleres i knoglevævet under behandlingen.

Markedsføring

Raloxifen markedsføres i Danmark under produktnavnet Evista.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *