CO2 total eller Total kuldioxid er en blodprøve der anvendes til at vurdere syrebasestatus, og anvendes som alternativ til bikarbonat.
Indikationer
Tages ofte ved nyreinsufficiens til at vurdere syrebasestatus, som alternativ til bikarbonat.
Baggrund
CO2 total måler den totale mængde kuldioxid i blodet, hvor hovedbestanddelen er bikarbonat (HCO₃⁻). CO2 total er et indirekte mål for bikarbonat, idet ca. 95% af CO2 total består af bikarbonat. Den anvendes mest til at screene for metabolisk acidose eller alkalose hos pt. med normal respiration.
Tolkning
CO2 total tolkes på samme måde som bikarbonat. Referenceværdier for 48+ årige er 22- 32 mol/l. Lave værdier taler for metabolisk acidose, høje værdier taler for metabolisk alkalose, under forudsætning af normal respiration. Ved abnormt CO2 total skal man overveje at tage en fuld syrebasestatus.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.