Cystatin C er en blodprøve der anvendes som mål for GFR, ligesom kreatinin.
Indikation
Kan tages sammen med eGFR beregnet udfra Cystatin C til at vurdere nyrefunktionen.
Baggrund
Cystatin Cer et protein der produceres med konstant hastighed i alle kerneholdige celler, men i modsætning til kreatinin er den uafhængig af muskelmassen. Grundet en lav molekylvægt filtreres den frit i glomeruli og reabsorberes og kataboliseres i nyrernes proksimale tubuli. P-cystatin C afhænger derfor primært af GFR og ikke af muskelmassen. Der er dog en mindre GFR-uafhængig ekstrarenal elimination. Koncentrationen er typisk konstant fra 1 års alderen til 60 års alderen, hvorefter den falder grundet et aldersrelateret fald i GFR. Cystatin C er valideret som markør for GFR, og nogle studier konkluderer at Cystatin C er en bedre markører for GFR end kreatinin.
Prisen for Cystatin C er ca. 75 kr. Til sammenligning er prisen for kreatinin 14 kr. Svartiden kan variere, men kan være typisk 0-2 dage.
Tolkning
I Danmark anbefales følgende referenceværdier for Cystatin C:
- 0-1 mdr: 1,49-2,85
- 1-5 mdr: 1,01-1,92
- 5 mdr-1 år: 0,75-1,53
- 1-2 år: 0,74-1,22
- 2-3 år: 0,67-1,10
- 3-10 år: 0,64-1,10
- 10-18 år: K 0,61-1,16, M 0,66-1,24
- 18-120 år: 0,61-1,01
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Kronisk nyresygdom (DNS 2024)
- Dharnidharka VR, Kwon C, Stevens G. Serum cystatin C is superior to serum creatinine as a marker of kidney function: a meta-analysis. Am J Kidney Dis. 2002;40(2):221-6.
- Groothof D, Post A, Polinder-Bos HA, Erler NS, Flores-Guerrero JL, Kootstra-Ros JE, et al. Muscle mass and estimates of renal function: a longitudinal cohort study. J Cachexia Sarcopenia Muscle. 2022;13(4):2031-43.
- Cystatin C (KBA Rigshospitalet)