Phosphatidylethanol eller Fosfatidylethanol er en blodprøve der „sladrer‟ om en pt. drikker alkohol til dagligt.
Indikation
Kan tages ved tvivl om alkoholanamnese.
Baggrund
PEth er et fosfolipid, der dannes udelukkende i cellemembraner, når ethanol er til stede i blodet. Det dannes af enzymet phospholipase D og findes primært i erythrocytter. Det har en halveringstid på 4-10 dage, men kan detekteres op til 3-4 uger efter ophør.
Ulempen ved blodprøven er at den tager flere dage at få svar på.
Tolkning
Hvis PEth påvises er der alkoholforbrug til stede over de seneste uger til måneder. Jo højere værdi, desto højere forbrug.