Alzheimers demens (AD)

Alzheimers demens (AD) er den hyppigste form for demens, og udredes vanligt i de tre specialer geriatri, neurologi og psykiatri. Det kaldes også for Alzheimers sygdom.

Ætiologi

Alzheimers demens er den hyppigste demenssygdom, og står for 2/3 tilfælde af demens. Prævalensen er 85.000. Langt de fleste debuterer med Alzheimers demens efter 65 års alderen. Det er hyppigere hos kvinder end mænd. Før diagnosen er der en lang præklinisk fase uden kognitiv svækkelse der kaldes præklinisk Alzheimers demens.

Årsagen til Alzheimers demens er ukendt, men karakteriseret ved akkumulering af skadelige proteiner ekstracellulært i hjernen ifa. betaamyloid plaques og intracellulært ifa. neurofibrillære tangles. Processen starter ved akkumuleringen af betaamyloid i hjernen, enten ved øget produktion eller nedsat nedbrydning. Senere sker hyperfosforylering af tau og neuronskade, som viser sig ved et forhøjet tau-niveau i cerebrospinalvæsken.

Normal hjerne til venstre, AD hjerne til højre (Kilde: Alzheimers disease decoded)

RisikofaktorerOmfatter bl.a. hypertension, diabetes, rygning, overvægt og fysisk inaktivitet.

Udredning & diagnostik

Diagnosen er klinisk på baggrund af grundig anamnese, kogntiive tests og billeddiagnostik. Andre parakliniske undersøgelser kan understøtte diagnosen. En række differentialdiagnoser skal være udelukket.

Symptomer: Ved Alzheimers demens ses påvirkning af korttidshukommelsen og i mindre grad andre kognitive områder som sprog, eksekutive funktioner, visuospatiale funktioner og andre områder. Senere tilkommer neuropsykiatriske symptomer som angst, apati, irritabilitet, hallucinationer, vrangforestillinger, affektive symptomer, disinhibition, søvnforstyrrelser og appetitløshed.

Billeddiagnostik: Der skal som udgangspunkt tages en CTC eller MRC for at kunne stille diagnosen. Man vil typisk se atrofi ved den mediale del af temporallappen.

Lumbalpunktur: Vil i nogle tilfælde blive udført for at støtte diagnosen. En lav betaamyoloid, høj tau eller høj fosforyleret tau kan støtte diagnosen.

ADLSkal vurderes som en del af udredningen.

Neuropsykologisk undersøgelseAnvendes ved tvivlstilfælde.

Behandling

Behandling af demens handler om en samlet indsats rettet mod patienter og pårørende. Dette indebærer blandt andet den nødvendige støtte i hjemmet og fysisk aktivitet.

Kolinesterasehæmmer: Omfatter donepezil, rivastigmin og galantamin. De øger mængden af acetylkolin i synapserne, og har en effekt på kognition, ADL-funktioner og neuropsykiatriske symptomer. Effekten er symptomatisk, ikke sygdomsmodificerende. De udsætter symptomer og funktionstab med ca. 6-12 måneder. Kolinesterasehæmmere har især en effekt ved let-moderat Alzheimers demens, men ikke på MCI. Sundhedsstyrelsen anbefaler anvendelse af kolinesterasehæmmere ved let-moderat Alzheimers demens, mens kun donepezil anvendes ved svær Alzheimers demens.

NMDA-antagonister: Memantin er en partiel glutamatreceptorantagonist, som har en effekt på kognition, ADL-funktioner og neuropsykiatriske symptomer. Det gives til pt. med moderat-svær Alzheimers demens.

Kombinationsbehandling: Det anbefales ikke rutinemæssigt at anvende kombinationsbehandling med både kolinesterasehæmmere og NMDA-antagonister.

Monoklonale antistoffer: En gruppe kommende lægemidler, der er rettet mod at reducere betaamyloid i hjernen med monoklonale antistoffer er på vej. Ingen er endnu godkendt i EMA. Eksempler er Aducanumab, Lecanemab, Donanemab og Gantenerumab.

Antipsykotika: Antipsykotika har været anvendt mod adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD), men langvarig behandling frarådes generelt.

Søvnforstyrrelser: Ved søvnforstyrrelser kan man forsøge at behandle med Melatonin, Mirtazapin eller Mianserin.

Behandlingspause: Ved meget svær demens kan man overveje en behandlingspause for medicin, og hvis den går godt da seponering. Ved klinisk forværring, herunder aftagende funktionsniveau, øget plejebehov og mere adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer inden for 2-4 efter, genoptages behandlingen.

Yderligere litteratur

NKR

Sundhedsstyrelsen har udgivet en række Nationale Kliniske Retningslinjer relevant for demens. Det omfatter bl.a. om Demens og Medicin (2018) samt Udredning og behandling af demens (2013).

Statusartikler

Ugeskrift for læger har i 2017 udgivet en statusartikel om Alzheimers sygdom.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *