Aspergers syndrom er en udviklingsforstyrrelse under autismespektret, der anses for en mild form for autisme.
Ætiologi
Aspergers syndrom anses for en undertype under autismespektrumforstyrrelser. Inddelingen af autisme i undertyper er en del af ICD-10, der anvendes i Danmark, men afskaffes i ICD-11 der er på vej og er heller ikke en del af DSM-5. Det anses dog for en mild form for autisme, hvor der ses vanskelighed med social interaktion og begrænsede repetitive adfærdsmønstre, men normal sprog- og kognitiv udvikling. Tidligere blev det anset for “højt fungerende autister”, men anses nu som en profil under autismespektret.
Aspergers syndrom ses ofte i skolealderen eller senere, men man er som med andre autismespektrumforstyrrelser født med tilstanden. Det rammer langt hyppigere drenge end piger. Det er en arvelig tilstand, hvor man mener at arveligheden er 70-90%.
Det blev første gang beskrevet af den østriske børnelæge Hans Asperger i 1944, der beskrev det som “autistisk psykopati”. Han beskrev børn der havde svært ved at danne venskaber, ikke forstod følelser, havde stærke interesser inden for bestemte emner og var klodsede. Det var den engelske psykiater Lorna Wing der i 1973 navngav diagnosen efter Hans Asperger. I 1990 blev diagnosen inkluderet i ICD-10 og 1994 i DSM-4, mens den i 2013 blev fusioneret med andre autismediagnoser under autismespektrumforstyrrelser i DSM-5, hvilket også sker med det kommende ICD-11.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af diagnostiske kriterier. I Danmark anvendes ICD-10, i USA DSM-5. ICD-11 er på vej der ændrer de diagnostiske kriterier inden for autismespektret. Her fjernes aspergers syndrom som selvstændig diagnose, men samles under autismespektrumforstyrrelse. Aspergers syndrom blev fjernet fra DSM-5 i 2013, her diagnosticeres som autismespektrumforstyrrelse niveau 1.
Diagnosekode: I ICD-10 anvendes DF845 – Aspergers syndrom og i ICD-11 anvendes 6A02.0 Autism spectrum disorder without disorder of intellectual development and with mild or no impairment of functional language.
Symptomer: Typisk karakteriseret ved afvigende socialt samspil, afvigende kommunikation, tvangsprægede, gentagne mønstre i adfærd og interesser, mangel på empati, naiv, utilpasset og ensidig omgang med andre, ringe eller ingen evne til at skabe sig venner, pedantisk, repeterende tale, dårlig nonverbal kommunikation, intens fordybelse i visse emner, kluntede og dårligt koordinerende bevægelser. Vil have særinteresser hvor en interesse dyrkes mens andet tilsidesættes, som fx. computere, togafgange osv. Af omverdenen vil man ofte blive opfattet som nørd som er gammelklog, kancilliagtigt sprog og med motoriske vanskeligheder (klodset).
Screeningstest: Et eksempel på en anvendt screeningstest er Autism Spectrum Screening Questionnaire (ASSQ), hvor 27 point scores fra 0-2 point, til maksimalt 54 point. Jo højere score, desto større sandsynlighed for aspergers syndrom. Der anvendes typisk et cut-off på 13-22 hvis forældre laver testen og 11-24 hvis lærere laver testen.
Behandling
Der findes ingen kurativ behandling, men psykoedukation, forældreedukation, kognitiv adfærdsterapi kan komme på tale. Først og fremmest forståelse for sygdommen og indretning af omgivelserne til forstårelse af tilstanden, samt træning til at tackle udfordringer i hverdagen. PPR inddrages typisk i skolen.
Farmakologisk behandling: Der findes ikke medicinsk behandling af aspergers syndrom. Comorbide tilstande kan dog behandles, såsom svær angst og psykotiske tilstande. Det har dog ingen effekt på de autistiske symptomer.
Prognose
Personer med Aspergers syndrom har generelt en god prognose med den rigtige støtte, og 20% klarer sig som voksne så godt så de ikke længere opfylder de diagnostiske kriterier. De har samme mortalitet som andre, men har øget risiko for psykiatrisk comorbiditet, specielt depression og angst.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
