Depression

Depression er en sygdom med kardinalsymptomet nedsat stemningsleje.

Ætiologi

Prævalensen af depression hos ældre er 5-10%, og incidens er 0,15% pr. år. Prævalens og incidens fordobles efter 70-85 års alderen. Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression.

Menes at være aldersforandringer i hjernen, såsom vaskulær patologi og nedsat neurotransmitterfunktion. Polyfarmaci er også risikofaktor ift. depression eller forværring af depression. Eksempler på medicin der kan udløse depression er metyldopa, benzodiazepiner, steroider, anti-Parkinson medikamenter, betablokkere, klonidin, hydralazin, tamoxifen, vinblastin, vinkristin og dextropropoxyphen.

Udredning & diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af anamnese og tests, vigtig med obs på atypiske symptomer hos ældre. Somatisk sygdom der kan forklare symptomer skal udelukkes. Ved samtidig kognitiv svækkelse, da overvejelse om demenssygdom.

Diagnostiske kriterier: Selve diagnosen stilles på baggrund af ICD-10 kriterier, der omfatter grundlæggende kriterier, kernesymptomer og ledsagesymptomer. Grundlæggende kritierier skal altid være opfyldt. Herudover vil let depression være 2 kernesymptomer og 2 ledsagesymptomer, moderat depression 2 kernesymptomer og 4 ledsagesymptomer og svær depression 3 kernesymptomer og 5 ledsagesymptomer.

  • Grundlæggende kriterier: Symptomvarighed > 2 uger, ingen tidligere hypomaniske eller maniske episoder og organisk ætiologi er udelukket.
  • Kernesymptomer: Nedtrykthed, nedsat lyst/interesse og nedsat energi/øget træthed.
  • Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid/selvfølelse, selvbebrejdelse/skyldfølelse, tanker om selvmord/død, tænkebesvær/koncentrationsbesvær, agitation/hæmning, søvnforstyrrelser og appetit/vægtændring.

Differentialdiagnoser: Eksempler er demens og tilpasningsreaktion.

Symptomer: Eksempler på symptomer er nedsat stemningsleje, manglende energi, træthed, vægttab, søvnbesvær, adfærdsændringer, psykosomatiske symptomer, appetitløshed, selvmordstanker. Symptomer på depression hos ældre er ofte atypiske.

Tests: GDS anvendes hyppigt hos ældre.

  • GDS: GDS tolkes som <5 er normal, 5-7 mulig depression, 8-10, mulig let-middelsvær depression, 11-12 middelsvær til svær depression og >12 svær depression.

Behandling

Non-farmakologisk behandling: Samtaleterapi, fysisk træning og psykoterapi er eksempler på nonfarmakologisk behandling af depression. Generelt også at sikre sociale aktiviteter.

Farmakologisk behandlingFørstevalg ved farmakologisk behandling af depression er SSRI, f.eks. Sertralin 50 mg dgl. der kan optitreres op til 200 mg dgl. med mindst en uges interval. Ved manglende effekt kan skiftes til eller kombineres med NaSSA, f.eks. Mirtazapin. Generelt startes ved lav dosis og optireres langsomt hos ældre.

Ved svær depression med psykotiske symptomer eller manglende effekt af behandling kan overvejes henvisning til psykiatrisk vurdering.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *