Essentiel hypertension er betegnelsen for forhøjet blodtryk, der ikke kan tilskrives sekundært til en sygdom. Det kaldes også for bare hypertension, arteriel hypertension eller primær hypertension.
Ætiologi
For 90-95% med hypertension er årsagen ukendt, men det i sjældne tilfælde kan være nyrearteriestenose, nefrogen årsag, endokrin årsag og andre årsager såsom coarctatio aortae eller medicinsk induceret. Eksempler på medicin der kan inducere hypertension er p-piller, centralstimulerede stoffer, NSAID, immunsuppressiva.
Isoleret forhøjet systolisk BT, men lav diastolisk blodtryk kaldes for isoleret systolisk hypertension og er det hyppigste der ses ved ældre.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles som udgangspunkt på baggrund af døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmålinger, hvor døgnblodtryksmåling anses for det nærmeste man kan komme på en guldstandard. Klinikblodtryk vil i gennemsnittet ligge 5 mmHg og anbefales ikke til at stille diagnosen.
Behandlingsmål:
- Ved alder >80 år: 130-145/70-85 mmHg
- Ved alder <80 år: 120-135/70-85 mmHg
- Høj kardiovaskulær risiko: 120-130/70-80 mmHg
- Hjertekarsygdom: 120-130/70-80 mmHg
- Nyresygdom: 120-130/70-80 mmHg
- Diabetes: 120-130/70-80 mmHg
Behandling
Farmakologisk behandling: Ved farmakologisk behandling af hypertension er førstevalg ACE-hæmmere eller Angiotension II blokkere (ARB), calciumblokkere eller thiazider. Betablokkere er ikke førstevalg, men kan anvendes ved en supplerende indikation fx. hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom, AFLI, tremor, ekstrasystoli eller migræne. Alfablokkere eller centralt virkende antihypertensiva (fx. Moxonidin) kan tillægges når ACE-hæmmere/ARB, calciumblokkere, thiazider og betablokkere er anvendt. Ved behandlingsresistent hypertension kan tillægges Spironolakton 25-50 mg dgl. Ved diabetes, hjertesvigt eller nyresygdom bør ACE-hæmmere/ARB altid indgå i behandlingen.
Yderligere litteratur
Guidelines
Dansk Cardiologisk Selskab har en guideline for behandlingen af hypertension.
Statusartikler
Ugeskrift for læger har i 2024 udgivet en statusartikel der kigger på morgen vs. aftendosering af antihypertensiva. Der konkluderes at der er modstridende resultater ift. om det er bedre at tage antihypertensiva ved sengetid fremfor om morgenen, men at der ikke er skadelige virkninger ved dette.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
