Hyperkaliæmi er en elektrolytforstyrrelse, hvor der ses forhøjet kalium-niveau i blodet.
Ætiologi
Årsager kan være akut nyreinsufficiens, acidoser, insulinmangel, digoxinforgiftning, hæmolyse, GI-blødning, kemoterapi, rhabdomyolyse, vævsnekrose, aldosteronmangel, træning og medicin (herunder betablokkere og kaliumbesparende diuretika).
Pseudohyperkaliæmi: Der kan også ses pseudohyperkaliæmi, der skyldes hæmolyse af blodprøver, leukocytose eller trombocytose.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved en blodprøve, der vil vise forhøjet p-kalium. Der skelnes mellem:
- Mild hyperkaliæmi: p-kalium 5,5-5,9 mM
- Moderat hyperkaliæmi: p-kalium 6,0-6,4 mM
- Svær hyperkaliæmi: p-kalium>6,5 mM
EKG: Der skal tages et EKG for at se efter EKG forandringer, der fx. kan være høje T-toppe (hyppigt så høje som QRS toppe), breddeforøgede QRS komplekser, kort QT-interval, udfladning af p-takker, brede QRS-komplekser, AV-blok, bradykardi eller VT. Ved p-kalium>6,5 vil man typisk også skulle overvåges i telemetri.
Behandling
Behandling sker ved behandling af årsag, medicingennemgang og rehydrering.
Medicingennemgang: Pauser eller seponer relevant medicin der kan give hyperkaliæmi eller som er kontraindiceret ved hyperkaliæmi. Dette omfatter bl.a. Spironolacton, kaleorid, amilorid, NSAID, ACE-hæmmere og Angiotensin II blokkere. Overvejelse om reduktion af kalium i evt. ernæringsterapi.
Salbutamol: Ved p-kalium>6,0 gives typisk 10-20 mg som inhalation, som skubber kalium ind i cellerne og korrigerer midlertidligt hyperkaliæmi, mens den underliggende årsag behandles. Effekten kommer efter 20 minutter og varer ca. 2 timer.
Insulin-glukose: Ved p-kalium>6,0 vil man typisk give infusion med insulin-glukose, typisk 16 IE NovoRapid i 1 L isoton glukose. Dette skubber kalium ind i cellerne, og korrigerer midlertidligt hyperkaliæmi, mens den underliggende årsag behandles. Effekten kommer efter ca. 20 minutter og varer ca. 2-3 timer. Blodsukkeret måles efter 15 minutter, og herefter hver time.
Resoneum: Ved p-kalium>5,5 vil man typisk give Resoneum, fx. 15 g x 3 per os (eller 30 g. rektalt), der binder kalium i tarmene og modvirker optagelse. Dette gives hver 6. time indtil p-kalium<5,0.
Væsketerapi: Ved prærenal nyreinsufficiens, vil man ofte behandle med intensiv væsketerapi. Ringeracetat kan godt være det rigtige valg, trods det indeholder kalium, fordi det sænker kalium hurtigere end isoton NaCl.
Furosemid: Man kan give Furosemid ved hyperkaliæmi, idet det sænker kalium, hvis årsagen ikke er dehydratio.
Calcium: Ved EKG forandringer vil man typisk give i.v. 10 ml calciumchlorid eller 20 ml 10% calciumgluconat, der modvirker den cardiotoksiske effekt. Effekten kommer efter ca. 3 minutter og varer ca. en halv time.
Dialyse: Ved behandlingsrefraktær hyperkaliæmi, vil man overveje dialyse i samarbejde med nefrologisk afdeling.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.