Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en kronisk lungelidelse, der giver nedsat lungefunktion og er associeret med rygning. Tilstanden kaldtes i gamle dage for “Rygerlunger”.
Ætiologi
I Danmark skønnes 400.000 at have KOL, hvoraf de fleste har det i let grad. Prævalensen er stigende med alderen. Det skønnes at 3.500 hvert år dør af KOL. KOL er associeret med rygning, og rygning øger markant risikoen for at have KOL, idet halvdelen af rygere vil udvikle KOL. Det er på verdensplan den 3. hyppigste dødsårsag.
Genetisk er en mutation i SERPINA1-genet associeret med KOL. Mutationen giver alfa-1-antitrypsinmangel.
Ved KOL sker der patologiske forandringer i lungerne, der fører til irreversibel luftvejsobstruktion, udvikling af emfysem og destruktion af bronkier, bronkioler og alveoler. Forandringerne fører til øget slimproduktion, nedsat fjernelse af slim i luftvejene og øget risiko for kolonisering med bakterier. Tilstanden kan komplicere med pulmonal hypertension og cor pulmonale. Ekstrapulmonalt ses også bl.a. tab af muskelmasse og underernæring.
Der kan opstå forværringer i tilstanden kaldet exacerbationer. Disse udløses hyppigt af luftvejsinfektioner, luftforurening eller anden påvirkning af lungerne.
Udredning & diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af relevante symptomer, påvisning af vedvarende luftvejsobstruktion og udelukkelse af andre årsager til dette. I praksis sikres diagnosen ved en LFU der viser FEV1/FVC-ratio <0,7 uden reversibilitet. Ved ung alder ved debut af KOL vil man ofte undersøge for alfa-1-antitrypsinmangel.
Symptomer: Typiske symptomer er dyspnø, hoste og slimproduktion, forlænget ekspir samt hyppige luftvejsinfektioner. Man kan ind imellem få forværringer i tilstanden, der kaldes for KOL i exacerbation. Her vil man se forværring i dyspnø, hoste, ekspektorat. På længere sigt ses vægttab og tab af muskelmasse.
Paraklinik: Man kontrollerer Hb, leukocytter og difftælling (herunder eosinofile granulocytter). A-gas vil kunne vise hypoksæmi, hyperkarpni og forhøjet bikarbonat som tegn til renal kompensation af kronisk hyperkarpni.
EKG: Kan vise tegn til højresidig belastning.
LFU: Lungefunktionsundersøgelse vil vise FEV1/FVC-ratio <0,7 og test med bronkodilator vil ikke vise reversibilitet. Som bronkodilator anvendes typisk korttidsvirkende β2-agonist, fx. kan der gives 400 μg Salbutamol.
Rtg. thorax: Anvendes differentialdiagnostisk. Vil kunne være upåfaldende eller vise kroniske lungeforandringer eller en emfysematisk thoraxform.
FLUS: Vil være helt normal.
Klassifikation af KOL patienter
GOLD-klassifikation: KOL kan klassificeres efter GOLD klassifikation iht. resultat af LFU:
- GOLD 1 (Mild): FEV1 ≥ 80% af forventet
- GOLD 2 (Moderat): 50% ≤ FEV1 < 80% af forventet
- GOLD 3 (Svær): 30% ≤ FEV1 < 50% af forventet
- GOLD 4 (Meget svær): FEV1 < 30% af forventet eller < 50% og respirationssvigt
mMRC-score: Symptomer kan scores efter MRC eller mMRC skalaen. Her inddeles man i 5 klasser.
- MRC 1/mMRC 0: Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse.
- MRC 2/mMRC 1: Åndenød ved hastværk og gang op ad lille bakke.
- MRC 3/mMRC 2: Går langsommere end andre på samme alder pga. åndenød og må stoppe op for at få vejret ved gang frem og tilbage.
- MRC 4/mMRC 3: Må stoppe pga. åndenød efter ca. 100 meter.
- MRC 5/mMRC 4: Kan ikke forlade hjemmet pga. åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning.
CAT-score: Alternativt kan man score symptomer udfra en CAT-score fra 0 til 40 point.
ABE-klassifikation: På baggrund af mMRC eller CAT score og antallet af exacerbationer kan man placere patienterne i en KOL-matrix med gruppe A, B eller E. Tidligere var der også en gruppe C og D, men disse er nu slået sammen til gruppe E.
Behandling
Behandlingen af KOL går ud på symptomlindring samt nedsætte risiko for exacerbationer, indlæggelser, sygdomsprogression og mortalitet.
Non-farmakologisk behandling
Rygestop: Ved påvist KOL anbefales rygestop, idet dette kan bremse progressionen af sygdommen.
Fysisk aktivitet: Det anbefales at øge fysisk aktivitet, da dette også har en effekt på at bremse progressionen af sygdommen. Desuden kan dette forbedre tabet af muskelmasse.
Ernæring: Nogle KOL patienter kan have behov for hjælp til ernæring, fx. ved en diætist. Dette gælder både ved underernæring og overernæring.
Inhalationsbehandling
Inhalationsbehandling består typisk af LABA, LAMA og i svære grader af ICS. Man behandler med inhalationsbehandling i trin afhængig af GOLD klassifikation A-E. Man kan også supplere med SABA eller SAMA til symptomlindring. Man vil tilstræbe behandling med så få inhalatorer som muligt.
LABA/LAMA: LABA og LAMA forbedrer symptomer, øger FEV1 og nedsætter antallet af exacerbationer, og af disse to har LAMA den største effekt.
ICS: ICS anvendes som udgangspunkt til KOL pt. med eosinofil inflammation (forhøjede eosinofile granulocytter) og lav risiko for pneumoni. Det vil kunne forebygge exacerbationer hvis eosinofile granulocytter>0,30, mens 0,10-0,30 er et grænseområde.
Vaccinationer
For KOL patienter vil man overveje vaccination mod pneumokokker, influenza og COVID-19.
Antibiotika
For pt. med svær KOL og mere end 3 exacerbationer årlig og i fuld optimeret behandling kan man overveje profylakse med makrolid. Dette kan være Azithromycin 250 mg dgl. eller 500 mg x 3 ugentligt. Dette har vist sig at kunne reducere exacerbationer hos denne gruppe.
Hjemmeilt
For KOL pt. der er klinisk stabile og optimalt behandlet kan det hos nogle være relevant med hjemmeilt, fx. også efter en indlæggelse. Kriterierne for hjemmeilt er:
- PaO2 < 7,3 kPa for ikke-rygere generelt
- PaO2 < 6,7 kPa for rygere der kan holde ilt og rygning adskilt
- PaO2 < 8,0 kPa ved samtidig cor pulmonale
- PaO2 < 8,0 kPa ved hæmatokrit>55%
Ilten skal mindst anvendes 15-24 timer dagligt. Der gives ilt til PaO2 8,0-9,0 kPa (eller SAT>90%), og det skal sikres at pH på en a-gas med iltniveau ikke falder mere end 0,03.
Hjemme-NIV
Hos nogle kan hjemme-NIV være relevant. Dette iværksættes af lungemedicinere. Typisk vil kriterierne være hypoksæmi, kronisk PaCO2>7,0 kPa i dagtid og mindst 3 exacerbationer årligt, samt NIV der anvendes mindst 6 timer i døgnet. Pt. skal også være i optimal behandling og selv være i stand til at tage masken på og af.
Avanceret behandling
Anvendelse af PDE-4 hæmmere eller lungevolumenreduktion er højtspecialiseret behandling der varetages af lungemedicinere.
Yderligere litteratur
Guidelines
Dansk Lungemedicinsk Selskab har udgivet en guideline til håndtering af KOL i stabil fase og for hjemmeilt. DSAM har en vejledning fra 2017.
GOLD har senest opdateret deres guideline i 2024.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
