Osteomyelit er en infektiøs eller inflammatorisk proces i knoglevæv. I tilfælde af den findes i columna kaldes det spondylodiscit eller vertebral osteomyelit. Kaldes også for ostit. Hvis det rammer en protese kaldes det en proteseinfektion.
Ætiologi
Kan ses som komplikation til infektion, herunder bakteriæmi, eller postoperativt. Alkohol, stofmisbrug, diabetes, levercirrose og perifær arteriel insufficiens er risikofaktorer.
Skyldes stort set altid bakterier, ofte S. aureus, streptokokker eller enterobacteriaceae. Ved postoperative osteomyelitter er årsagen hyppigst S. aureus efterfulgt af koagulasenegative stafylokokker. Ved stofmisbrug og immuninsufficiens kan svampeinfektioner være årsagen. Ved neonatale børn er årsagen hyppigt gruppe B-streptokokker og E. coli. Skyldes ikke virus eller parasitter.
Kan opstå ved hæmatogen spredning eller lokal spredning til knoglevæv. En osteomyelit kan derfor starte med en infektion i hud, led og bløddele der spreder sig lokalt til knoglevæv, eller en bakteriæmi der spreder sig hæmatogent til knoglevæv.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af positive mikrobiologiske svar sammenholdt med billeddiagnostik. Biopsi er sjældent nødvendigt.
Symptomer: Smerte og bevægeindskrænkning, feber, træthed. Der kan være rødme, varme og hævelse af omkringliggende hud, men fravær af dette udelukker ikke osteomyelit.
Paraklinisk: Forhøjet CRP og leukocytter, leukocytose ses dog kun ved ca. halvdelen. Basisk fosfatase kan være forhøjet ved knogledestruktion.
Mikrobiologi: Bloddyrkning kan være positiv.
Billeddiagnostik: MR er mest sensitive undersøgelse. Som alternativ PET/CT eller CT. Røntgen har lav sensitivitet.
Behandling
Ved osteomyelit i columna (spondylodiscit) da kontakt til infektionsmedicinere og behandling heraf. Andre steder da kontakt til ortopædkirurger. Kan kræve kirurgisk intervention, men ellers langvarig antibiotikabehandling.
Empirisk antibiotikabehandling er som regel Cloxacillin sammen med Benzylpenicillin for at dække stafylokokker og streptokokker. Ved penicillinallergi Ceftriaxon. Behandlingstid vil som regel være 6-12 uger. Klindamycin, Rifampicin, Quinoloner og Linozolid har som alternativ høj penetrans i knoglevæv, men der er stor risiko for resistensudvikling og bivirkninger.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
