Syfilis er en kønssygdom der skyldes infektion med Treponema pallidum. Kaldes også for Lues.
Ætiologi
Syfilis skyldes bakterien Treponema pallidum, der er en gramnegativ spirokæt bakterie. Incidensen har i Danmark de seneste år været stigende, dog stagnerende de sidste år. I 2024 blev der anmeldt 628 tilfælde, hvoraf 62% er mænd der har sex med mænd (MSM). På verdensplan var der 8 millioner smittede med syfilis i alderen 18-49 år i 2022, og i USA ser man ligesom i Danmark at incidensen er stigende. I 1990’erne var syfilis stort set udryddet, for eksempel var der i Danmark kun 22 tilfælde i 1999.
Smittevej: Smitten sker ved direkte kontakt med inficerede sår ved ubeskyttet sex, både vaginalt, analt og oralt. Kan også smitte ved dybe kys, hvor der er kontakt til inficerede sår. Man mener smitterisikoen er 25% ved et enkelt samleje. Det kan også smitte gennem placenta i graviditeten. Kun sjældent ses smitte via blodtransfusion eller organtransplantation. Primær, sekundær og tidlig latent syfilis er meget smitsomt, mens sen latens syfilis ikke er så smitsomt.
Stadier: Man inddeler syfilis i fire stadier kaldet primær syfilis, sekundær syfilis, latent syfilis og tertiær syfilis:
- Primær syfilis er det første stadie og ses typisk efter 2-4 uger efter smitte. Det er karakteriseret ved lokal dannelse af smertefri sår (chanker) omkring kønsdele, endetarmen, i skeden og i svælget – der hvor smitten er sket. Uden behandling vil såret hele i løbet af ca. 3 uger.
- Sekundær syfilis ses ca. 2-4 måneder efter og er et udtryk for systemisk sygdom. Det er karakteriseret ved diffust rødt udslæt, feber og hævede lymfeknuder. Dette stadie kan vare op til 2 år.
- Latent syfilis er asymptomatisk og ses efter sekundær syfilis hvis det endnu ikke er behandlet. Denne tilstand kan vare 10-15 år. Her kan sygdommen sprede sig til CNS, hejrte og knogler.
- Tertiær syfilis kaldes det 4. stadie hvor der ses organskade.
Man skelner også mellem tidlig syfilis og sen syfilis, som adskiller stadierne inden for det første år efter smitte og herefter. Tidlig syfilis består altså typisk af primær og sekundær syfilis og evt. tidlig latent syfilis.
Syfilis kan ramme stort set alle organer i kroppen, og kan ubehandlet føre til blindhed, døvhed, psykoser og demens. Når syfilis spreder sig til CNS kaldes det også for neurosyfilis, der kan give anledning til meningitis, uveitis, høretab eller stroke. Børn der fødes med syfilis kaldes for kongenit syfilis, og syfilis kan her ligeledes give anledning til svær sygdom for barnet.
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres ved serologiske tests. Der anvendes både Treponemale tests og Non-treponemale tests:
- Treponemale tests (TT) er specifikke tests, og tester for antistoffer, der er specifikt rettet mod selve syfilisbakterien. Disse tests forbliver som regel positive resten af livet, hvorfor positiv test indikerer nuværende eller tidligere syfilis.
- Non-treponemale tests (NTT) er sensitive, men ikke specifikke. De tester for antistoffer mod lipider og andre stoffer, som frigives fra beskadigede celler under en aktiv syfilisinfektion. Disse tests angiver aktiv sygdom, og en positiv test indikerer derfor aktiv syfilis. Der angives titre, der korrelerer med sygdomsaktiviteten og behandlingseffekten.
| TT | NTT | Tolkning |
|---|---|---|
| Negativ | – | Personen har aldrig haft syfilis eller er smittet for nylig, før antistoffer er dannet. |
| Positiv | Negativ | Personen er tidligere smittet og er blevet helbredt (dvs. ikke aktiv sygdom). |
| Positiv | Positiv (høj titer) | Personen har aktiv syfilis (enten primær, sekundær eller tidlig latent). |
Der kan også tages afskrab fra chanker og sendes til PCR.
Hjemmetests: Der findes også hjemmetests for syfilis, hvor man tager en blodprøve med fingerprik og får svar inden for 10 minutter. Den kan tidligst tages 3 uger efter mulig eksponering, men der kan gå op til 3 måneder før et sikkert resultat. Testen har en 99% sensitivitet og 99% specificitet for syfilis. Positiv test betyder nuværende eller tidligere syfilis, og skal derfor følges op af en anden test, men testen er god til at udelukke syfilis.
Anmeldelsespligt: Syfilis er anmeldesespligtig, og skal derfor anmeldes via SEI.
Symptomer: Syfilis kaldes også den store imitator på grund af de mange forskellige symptomer sygdommen kan manifestere sig med. De klassiske er ved primær syfilis smertefrie sår (chanker), hvor man senere i forløbet kan se udslæt, feber, influenzalignende symptomer, papler i håndflader og på fødder og hævede lymfeknuder. Latent syfilis er som regel asymptomatisk. Tertiær syfilis giver symptomer fra de organer der rammes.
Lumbalpunktur: Skal udføres ved neurologiske symptomer, hvor neurosyfilis mistænkes.
Behandling
Antibiotika: Syfilis behandles med antibiotika. Her er førstevalget Tardocilin, hvor man ved tidlig syfilis giver Tardocilin (Benzathin penicillin) 1,2 MIE i hver balde (samlet 2,4 MIE) som i.m. engangsdosis. Ved sen syfilis giver man tre injektioner med hver en uges mellemrum. Tardocilin er en depotform af Benzylpenicillin, hvor penicillin frigives langsomt. Som alternativt gives Benzylpenicillin 3 MIE i.v. x 4 i 10 dage. Tardocilin er effektiv mod syfilis, og man har ikke set udbredte eksempler på resistens. Neurosyfilis skal behandles under indlæggelse. Behandlingen evalueres ved faldende titre i serologiske tests, typisk 3, 6 og 12 måneder efter.
Penicillinallergi: Ved penicillinallergi gives i stedet Doxycyklin som tabletbehandling. Her giver man 100 mg x 2 i 14 dage ved tidlig syfilis og i 21-28 dage ved sen syfilis. Som alternativ kan man også vælge Tetracyklin 500 mg x 4 i 14 dage ved tidlig syfilis og 28 dage ved sen syfilis.
Gravide: Hvis syfilis påvises hos gravid, skal mater i behandling og behandlingen vil da også virke på fosteret.
Prognose
Primær, sekundær og latent syfilis kan kureres med behandling. Neurosyfilis, okulær syfilis eller otosyfilis kan give sequelae efter behandling. Hvis et foster under graviditeten smittes med syfilis, vil op til 40% dø af det.
Ubehandlet vil ca. 50% gå fra primær til sekundært stadie af syfilis. Cirka 25% vil udvikle latent syfilis.
Profylakse
Beskyttet samleje med kondom beskytter mod smitte mod syfilis. Kondom beskytter dog kun smitte fra de tildækkede sår, og skal derfor også bæres ved oralsex.
I Danmark tilbydes alle gravide i 7.-8. uge screening for syfilis, hvor der undersøges for antistoffer i blodet. Patienter der dyrker højrisiko-sex bør anbefales hyppig tests, mindst en gang årlig og op til 4 gange årlig.
DoxyPEP: Nogle steder i verden tilbydes også doxyPEP, hvor man inden for 72 timer efter ubeskyttet sex får 200 mg Doxycyklin som engangsdosis, men dette er ikke indført i Danmark. I RCT studier har DoxyPEP vist sig at kunne reducere risikoen for syfilis med over 70%.
Der findes ingen vacciner mod syfilis, og man bliver ikke immun efter at have været smittet med syfilis én gang tidligere.
Yderligere litteratur
Guidelines
Dansk Dermatologisk Selskab har lavet en syfilis guideline, der senest er opdateret i 2012. De har også i 2021 udgivet en guideline om seksuelt overførte infektioner.
Reviews
JAMA har i 2025 udgivet et review om syfilis.
Ugeskrift for læger udgav en statusartikel i 2018.
Overvågning
SSI overvåger forekomsten af Syfilis, og udgiver årligt en opgørelse. Opgørelsen udgives typisk omkring september for året før, og rapporteres også i EPI-NYT.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
- Syfilis (Lægehåndbogen)
- Syfilis (SSI)
- Syfilis (SST)
- Seksuelt overførte infektioner – udredning og behandling (IRF SST)
- Chevalier FJ, Bacon O, Johnson KA, Cohen SE. Syphilis: A Review. JAMA. Published online October 16, 2025. doi:10.1001/jama.2025.17362
- Syfilis guideline (Dansk Dermatologisk Selskab 2012)
- Syfilis – infektion med spirokæten Treponema pallidum (Region Nord 2024)
- Syphilis: Screening and diagnostic testing (UpToDate 2024)
- Hvad er syfilis (Sex og samfund)
- Syfilis – Statusartikel (Ugeskrift for læger 2018)
- DDS-vejledning vedrørende Seksuelt Overførbare Infektioner (Dansk Dermatologisk Selskab 2021)
- CDC Clinical Guidelines on the Use of Doxycycline Postexposure Prophylaxis for Bacterial Sexually Transmitted Infection Prevention, United States, 2024 (CDC)
Opdateret oktober 2025
