Akut tonsillitis er en infektion i tonsiller eller pharynx, hvilket kan skyldes infektion med bakterier eller vira.
Ætiologi
1,2 millioner henvisninger årligt i almen praksis skyldes akut tonsillitis. 70% tilfælde skyldes viral tonsillitis.
Akut tonsillitis kan skyldes infektion med vira eller bakterier, hyppigst med vira. De hyppigste vira er Adenovirus, Influenzavirus, Rhinovirus, RS-virus eller Coxsackievirus. Den hyppigste bakterie er Gruppe A streptokokker (GAS). Ved. tonsillitis, hvor man mistænker bakteriologisk årsag, og Strep A-test er negativ, skal man overveje infektion med gr. C, gr. G streptokokker eller Fusobacterium necrophorum
Udredning & diagnostik
Diagnosticeres på baggrund af klinik og mikrobiologiske fund.
Symptomer: Typiske symptomer er halssmerter, synkesmerter, rødme og belægninger på tonsiller. Der kan også være hævede lymfeknuder i kæbevinklen ud for tonsiller. Bakteriel tonsillit giver typisk feber. Viral kan være uden feber.
Centor-kriterierne: Man kan score efter Centor-kriterierne. Ved 2-3 point tages typisk en Strep A test.
- Feber over 38,5° C (1 point)
- Rødmen af tonsiller og belægninger (1 point)
- Angulær lymfadenit (1 point)
- Ikke hoste (1 point)
- Alder under 3 år (-1 point), 3-14 år (1 point), 15-44 år (0 point) over 45 år (-1 point)

Behandling
Ved mistanke til GAS akut tonsillitis gives Phenoxymethylpenicillin 1 mill. IE x 3 i 7 dage. Ved viral tonsillitis virker antibiotika ikke. Antibiotika gives typisk altid ved 4-5 Centorkritierier eller ved positiv Strep A test.

Behandling er primært lindring med smertestillende (fx. Ibuprofen), Strepsils, Klorhexidin mundskyld og skånekost.
Ved gr. A streptokok positiv faryngo-tonsillit kan med fordel anbefales at skifte tandbørste efter 2-3 døgns behandling for at forebygge recidiv.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
