Trombocytopeni

Trombocytopeni er betegnelsen for et lavt niveau af trombocytter (blodplader) i blodet.

Ætiologi

Pseudotrombocytopeni er falsk trombocytopeni der skyldes labfejl. Kan afkræftes ved at kontrollere Trc i citratglas.

Ved isoleret trombocytopeni er årsagen hyppigst intern medicinsk, toksisk, medicinbivirkninger, autoimmun eller infektiøst. Der findes mange årsager til trombocytopeni, hvoraf nogle af de vigtigste nævnes her.

Infektioner: Infektioner (specielt virale) giver hyppigt forbigående trombocytopeni.

Hæmolyse: Hæmolyse kan ses ved trombocytopeni, og det kan skyldes trombotisk mikroangiopati (TMA) som TTP, HUS eller TMA. Hæmolyse uden nyrepåvirkning peger på TTP, hvilket kan bekræftes med ADAMTS13 prøver, der viser autoantistoffer mod ADAMTS13. En blodudstrygning vil vise schistocytter. TTP er dog en sjælden tilstand, der ofte også er ledsaget af CNS symptomer og tegn til tromber. .

Alkohol: Alkoholoverforbrug kan være toksisk årsag til trombocytopeni.

Medicin: Forskellig medicin kan give trombocytopeni, herunder antibiotika, digoxin, furix, thiazider og valproat. Heparin kan give heparininduceret trombocytopeni (HIT). COVID-19 vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson viste sig at kunne give VITT. Trombocythæmmere giver IKKE trombocytopeni, de giver erhvervet pladeabnormitet.

Mangeltilstand: Folatmangel og vitamin B12 mangel kan give trombocytopeni. Generel vitaminmangel og underernæring kan også give trombocytopeni.

Stofskifte: Nedsat stofskifte kan være årsagen til trombocytopeni.

Reumatologisk: SLE og vaskulitter kan være årsag til trombocytopeni.

Von Willebrand Factor mangel: Bør specielt overvejes ved yngre med vedvarende trombocytopeni.

Graviditet: Trombocytopeni ses hyppigt i 3. trimester (forekommer i 10% graviditeter). Hvis det ses tidligt i graviditeten skal man overveje ITP. Præeklampsi giver ofte trombocytopeni.

ITP: Kan være årsag til isoleret trombocytopeni. Dette er en udelukkelsesdiagnose der er immunmedieret og kan ses i efterforløbet af en infektion, ved autoimmune sygdomme og hæmatologisk sygdom. Læs mere om ITP.

APS: Antifosfolipidsyndrom kan give trombocytopeni.

Malignitet: Malignitet i knoglemarven vil hyppigst give bipeni eller tripeni. Det kan dog også være en paraneoplastisk faktor. Hos ældre kan årsagen være myelodysplastisk syndrom (MDS). Ellers kan årsag fx. være leukæmi og lymfomer. Knoglemarvssvigt vil også vise sig ved bipeni eller tripeni.

DIC: Kan være en akut årsag til trombocytopeni.

Udredning & diagnostik

Trombocytopeni diagnosticeres på baggrund af en blodprøve, hvor Trc<150. Hvis Hb og leukocytter ikke er påvirket (dvs. ikke bipeni eller tripeni) kaldes det isoleret trombocytopeni. Hvis det skyldes infektion kaldes det også for reaktiv trombocytopeni. Trombocytopeni kan inddeles i følgende grader:

  • Mild trombocytopeni: Trc 100-149
  • Moderat trombocytopeni: Trc 50-99
  • Svær trombocytopeni: Trc<50

Symptomer: Blødningstendens og blå mærker. Feber kan ses ved infektioner, SLE og TTP.

Paraklinik: Trc<150. Man bør også kontrollere Hb, leukocytter, difftælling, folat, vitamin B12, TSH, infektionstal, INR, APTT, retikulocytter, LDH, bilirubiner, haptoglobin, levertal og nyretal. Overvej at undersøge for virale infektioner som CMV, EBV, parvovirus og HIV.

Hvis trombocytopeni med Trc<100 ikke retter sig efter overstået infektion, pausering af relevant medicin og alkoholophør bør man overveje henvisning til udredning i hæmatologisk regi.

Behandling

Behandlingen er hyppigst udredning og behandling af den udløsende årsag. Ved udtalt trombocytopeni vil man overveje transfusion. Ved moderat-svær trombocytopeni skal NSAID og trombocythæmmere pauseres.

Transfusion: Transfusion kan være kontraindiceret ved hæmolyse, såsom ved TTP, hvor det fører til dannelse af flere mikrotromber. Ved Trc<10 vil man som udgangspunkt altid give trombocyttransfusion, mens det ved Trc 10-50 baseres på en klinisk vurdering. Ved aktiv blødning vil transfusionsgrænsen hyppigt ligge højere, fx. ved 50. Risikoen for spontan blødning er størst ved Trc<10-20, mens grænsen ved kirurgiske indgreb er Trc<50. Hvis der gives 1 port. trombocytpool vil Trc som tommelfingerregel stige med 30.

ITP: Vil hyppigt blive behandlet med højdosis prednisolon eller dexamethason og ved manglende effekt Rituximab.

TTP: Skal konfereres med hæmatologer. Behandles typisk med steroid, plasmaferese og rituximab. Tidlig behandling er essentiel for prognosen.

HIT: Ved HIT seponeres heparin, man kan herefter overveje at starte DOAK, der nedsætter den øgede trombindannelse. Argatroban, lepirudin og danaparoid er lægemidler der kan anvendes. Marevan er kontraindiceret grundet risiko for hudnekroser. LMV kan ikke anvendes grundet risiko for krydsreaktivitet. Trobocyttransfusioner er kontraindicerede grundet risiko for forværring af den protrombotiske tilstand.

Referencer

Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *