Clinical Frailty Scale (CFS) er et hurtigt screeningsværktøj til at måle skrøbelighed/frailty hos ældre. Den er aktuelt kun valideret til personer på 65 år og ældre, men det undersøges i stigende grad om den også kan anvendes hos yngre. CFS er valgt som den officielle metode til at vurdere skrøbelighed hos ældre i Danmark, og det er en del af et RKKP krav at alle 80+ ældre der er indlagte på et sygehus skal have vurderet CFS i løbet af deres indlæggelse.
Procedure
CFS skal vurderes på baggrund af kognitiv status og funktionsniveau i habituel tilstand. Hvis den vurderes under en akut sygdom, skal man vurdere hvordan CFS var 14 dage før, så man som udgangspunkt vurderer hvordan funktionsniveauet var før den akutte sygdom. Det skyldes at personer mister altid funktionsniveau når de bliver akut syge.
Der er udviklet nedenstående piktogram til vurdering af CFS. Man skal som udgangspunkt starte bagfra, da der er risiko for at man scorer for lavt hvis man starter med at vurdere fra CFS 1 og op.
Som alternativ kan man også benytte følgende flowdiagram til at vurdere CFS.
Tolkning
CFS 9 er til personer med kort restlevetid, men som ikke ellers er skrøbelige. Et klassisk eksempel er kræftsyge der har et udemærket funktionsniveau, men som grundet deres sygdom har kort restlevetid. Ellers går skalaen fra 1-8, hvor 8 er det mest skrøbelige. Man er som udgangspunkt skrøbelig ved en CFS 4-8. Specielt ved CFS 4-6 kan det være profitabelt med en holistisk tilgang til patientens problemstillinger, hvor man kigger på alle patientens problemstillinger. En såkaldt Comprehensive Geriatric Assessment (CGA). Ved CFS 7-8 nærmer man sig slutstadiet af livet, og her kan det være relevant at begynde at snakke om egne ønsker til den sidste tid og måske også begynde at overveje afmedicinering.
En høj CFS er associeret med en dårligere prognose. Nedenstående graf demonstrerer hvordan en højere CFS giver en lavere sandsynlighed for at overleve.
På samme måde er der også højere risiko for at at fåm institutionel pleje, jo højere CFS man har.
