Nefritisk syndrom er et syndrom karakteriseret af hæmaturi, ødemer og hypertension.
Ætiologi
Nefritisk syndrom er betegnelsen for inflammation i nyrerne, der viser sig ved triaden hæmaturi, ødemer og hypertension. Det kan ofte opstå i glomerulus, hvor det kaldes glomerulonefrit. Andre former for nefritis kan være tubulointerstitiel nefritis, hvor inflammationen er i tubuli og det interstitielle væv. Årsagen kan være infektiøs, autoimmunt og trombotisk.
Hos børn og unge vil man ofte overveje IgA sygdom, poststreptokok glomerulonefrit, Henoch Schönlein purpura og hæmolytisk uræmisk syndrom. Hos voksne vil man ofte overveje Goodpasture syndrom, SLE, Rapidly progressive glomerulonefrit, infektiøs endokardit, kryoglobulinæmi, membranproliferativ glomerulonefrit og ANCA associerede vaskulitter.
Udredning & diagnostik
Nefritisk syndrom er en klinisk diagnose der stilles på baggrund af hæmaturi, ødemer og hypertension. Det skal ikke forveksles med nefrotisk syndrom.
Symptomer: Hæmaturi, ødemer og hypertension. Herudover ses ofte oliguri, pyuri og proteinuri.
Paraklinik: Typisk forhøjet kreatinin.
Urin: Forhøjet urin ACR. Mikroskopi med cylindre der viser erythrocytter. Urinstix positiv for blod.
Behandling
Behandlingen af nefritisk syndrom afhænger af den underliggende tilstand. Ellers vil man ofte behandle med diuretika og antihypertensiva. Man vil ofte afvente opstart af nefroprotektiv behandling som ACE-hæmmer, da dette ofte fører til en midlertidlig stigning i kreatinin, hvilket kan gøre det svært at følge tilstanden. I nogle tilfælde behandles med immunsupprimerende medicin, afhængig af årsagen.
Referencer
Her kan du finde en liste med referencer der er anvendt i denne artikel. Der er også angivet direkte henvisninger i teksten samt ved anvendelse af billeder og figurer.
